Langsø Friskole ligger hér på Genvej 3,, og har en lang historie som skole i Vammen. Der har nemlig været en skole i Vammen siden 1722 – og hér nedenunder fortæller vi hele historien om Vammen skole, som først var på Nørregade, og indtil den blev til Langsø Friskole på Genvej 3. 

Den første skole i Vammen startede i 1722

Indtil 1722 var der vandrelærere eller ’løbedegne’, som de også blev kaldt. Det var lærere, som rejste rundt og underviste børn på de største gårde og godser.
Med reformationen i 1532 startede arbejdet med at oversætte biblen til dansk. Pludseligt opstod der mulighed for at mennesker, som kunne læse, kunne tilegne sig biblens budskaber, helt på egen hånd. Jo flere der gik i skole og lærte at læse, jo bedre. Allerede i 1685 havde en kongelig forordning påbudt oprettelse af landsbyskoler, men der gik adskillige år før der rigtig skete noget.

Biskoppens besøg i Vammen førte til den første skole

Det berettes at Biskop Lindtrup på besøg i Vammen, Lindum og Bigum i 1722 og berettede: ’Jeg fandt ungdommen for størstedelen slet funderet i deres kristendom, hvorfor jeg alvorlig straffede dem’. Det fremgår ikke helt hvori straffen bestod. Det stemmer jo meget godt overens med at kir-ken var blevet fundet i en ganske elendig tilstand, også denne periode. I hvert fald konkluderede han, at børnene skulle undervises i kristendom. Derfor havde de brug for en skole. I 1722 opførte Tjele Gods de første egentlige skolelokaler i Vammen. Den var beliggende nedenfor det nuværende ’Egestubben’.

Tjele Gods opførte en skole

Ifølge ét af de gamle skrifter var det fruen på Tjele Gods som foranledigede at en skole faktisk blev opført. Det var i overensstemmelse med påbud om at godserne – som også var jordbesidderne – var forpligtede til at oprette en skole til de børn, som boede på deres jorde. Den første skole i Vammen lå i den samme bygning, som også var bolig for degnen, altså skolens lærer. Herskabet til Thiele holdt bygningen i stand fordi de var de største lodsejere i sognet.

Udvidelse af skolen i 1742

Da biskoppen fra Viborg senere kom på ’visitats’ for at syne skolen, konkluderede han, at de eksi-sterende lokaler i degneboligen fra 1722 var for lille. Man blev derfor påbudt, at der skulle tilbyg-ges endnu to fag. Dette skete ifølge optegnelserne mellem 1739 og 1742.
Den sjette lærer, Niels Jensen, underviste i en ’rigtig skolebygning’
I en fortegnelse over de cirka 25 skoleledere, som har ledet skolen i Vammen, står lærer Niels Jen-sen angivet som den første, som underviste i ’en rigtig skolebygning’. Han var Vammens sjette skoleleder, og han startede i 1739. Det berettes endvidere, at degneboligen i 1742 var på 8 fag og forsynedes med alt hvad loven krævede, og hertil sattes et skolehus på 4 fag af Lüttichau på Tjele Gods.

Læreren skulle især leve af sit landbrug

I præsteberetningen fra 1771 beretter præst I.D.Just at degnekaldets indtægter er 23 rigsdaler og 2 mark, samt 2 tdr. og 4 skæpper rug, 7 tdr. og 5 skæpper byg samt ’nannest’. Det var ’diverse na-turalier’, fx grøntsager og æg, gæs og lam i ret betragtelige mængder. Degnen på dette tidspunkt var Niels Jensen som var 50 år. Han blev beskrevet som en lærer, der ikke var studiosus, men han havde undervist 24 år i Lindum.
Degnen var lærer, kirkesanger, og landmand. Han måtte nødvendigvis dyrke jorden for at kunne ernære sig selv og sin eventuelle familie: der var en jordlod på cirka 10 tdr. land på det flade om-råde nord for Vammen, samt et hedelod på 20 tdr. land i sydvest-retning, samt et moselod til tør-veskæring langt ude i nordvestlig retning, i dét man dengang kaldte ’Kjæret’. Degnen kunne have omkring 4 køer og 6 får, og der var oprindeligt en kampestensbygning ved skolen til dyrenes vin-ter-ophold. Nogle af eleverne fik en skilling for at løbe ud og flytte hans køer i et frikvarter.
Dét at være lærer fortsatte med at være et job, som ikke blev synderligt godt betalt. Helt op i 1900-tallet berettede Grønvald Fynbo om, hvordan han fik udbetalt ’sulteløn’ for sin lærerger-ning.

Mange lærere i tidens løb

I årene mellem 1787 og 1921 var der en glidende strøm af lærere – se hér en liste. Som man kan se, så har det været en meget forskelligartet gruppe. De fleste var i alderen mellem sidst i 20erne og begyndelsen af 40erne, og med større eller mindre familier. Se en lille oversigt over Vammens degne og deres husstande hér: Vammens-degne-1771-1921

Skolen flyttede til Haugaardsvej i 1889

Det såkaldte ’Degnelod’, hvor skolen lå, fik Matrikel nummer 2a i 1844. Den blev afviklet som skole i 1888-1889, hvor man flyttede over til den nye skole. Det er dén bygning, som i dag fungerer som ’Børnehus’.

I 1929 blev den udvidet med yderligere 2 klasseværelser. I 1955 blev den nuværende skolebygning bygget, blandt andet med gymnastiksal. Indtil da havde gymnastiktimerne foregået enten udendørs på en mark (hvor der sommetider gik køer, så man skulle sørge for at få fjernet eventuelle ko-kager inden fodboldkampen), eller indendørs i Forsamlingshuset. Læs hér Peter Hesselbergs lille beretning om skoletiden Peter Hesselbergs lille beretning om skoletiden.

Hesselberg optræder også på et skolebillede sammen med flere Vammen-personligheder. 

 

Supermoderne skole i 1955

Da Vammen Skole blev bygget i 1955, var den supermoderne med nye faciliteter såsom brusebad i forbindelse med omklædningsrummene til gymnastik. Den havde både køkken og sløjdlokaler. I begyndelsen kørte skolerne i Rødding og Løvel deres elever til Vammen for at blive undervist i sløjd og skolekøkken, for de havde endnu ikke sådanne lokaler. Gennem 1950erne og til 1970erne gik man i Vammen Skole fra 1.-7. klasse, og herefter, og derefter skulle man på Østre Skole i Vi-borg. Der var fra 16 til 24 elever på hver årgang dengang, og det var kun elever fra Vammen, for Lindum havde egen skole. Læs hér Laurids Jakobsens lille beretning om skoletiden 1959-1966: Laurids Jakobsen – lille beretning om skoletiden

Børnehaveklasse oprettes i Vammen i 1971

Den første børnehaveklasse i Vammen blev oprettet i 1971 af Oline Andersen, som var uddannet som lærer. Hun var kommet til Vammen som nygift frue på Lejdagergaard nogle år forinden, og hun havde søgt stillinger som lærer, bl.a. i Lindum, hvor hun ikke kom i betragtning. Kommunalbestyrelsen ville kun ansætte lokale lærere på skolerne, og Vammen var for langt væk. På et tidspunkt havde de fået en lærer, som de havde en masse bøvl med. Hun blandede sig bl.a. i hvad børnene havde på madpakkerne, hvilket nogle af forældrene var irriterede over. Oline fik derfor et vikarjob, for det kunne kommunalbestyrelsen ikke bestemme. Ved Vammen Skole var man opmærksom på at denne unge lærer var ude med lys og lygte efter job. I 1971 var der mange børn, som skulle begynde i 1. klasse, og ikke alle virkede umiddelbart skolemodne. Derfor lavede man en skolemodenhedsprøve, og så søgte man kommunen om man måtte oprette en børnehaveklasse, hvis man kunne finde en lærer, og kunne starte med et mindre beløb i starten – så ville man senere få mere. Skolebestyrelsen syntes at dette var en god idé. Derfor startede Oline den første børnehaveklasse i Vammen i 1971. Samtidig startede hun også en børnehaveklasse på Lindum skole, som så fungerede om eftermiddagen. De elever, der var på grænsen aldersmæssigt, kunne få en skolemodenhedsprøve, og starte i børnehaveklassen hvis de blev fundet modne til det.

Vammen skole slår sig sammen med Lindum skole

I 1970erne faldt børnetallet drastisk i Vammen, og det blev besluttet at slå skolerne i Lindum og Vammen sammen, således at eleverne gik i Lindum skole fra 0. til 3. klasse, og i Vammen Skole 4.-7. klasse. Det var oprindeligt tænkt som en midlertidig løsning, men fungerede indtil 2000, hvor Lindum skole blev nedlagt, og Vammen fik alle distriktets børn frem til 2007.
I 2005 holdt man 50-års jubilæum på Vammen Skole. Der var deltagelse både fra elever, som hav-de gået i den nye skole, og i den gamle skole, i alt 375 gamle elever.

Kamp for en skole i Vammen 

I foråret 2007 begyndte Viborg Byråd at undersøge mulighederne for at lukke Vammen og flere andre af områdets små skoler. Dette mobiliserede en meget stor del af Vammens befolkning til at kæmpe for at bevare skolerne. Som én af initiativtagerne forklarede det: ’Vi ville da ikke bo i en landsby uden børn…’.
En landsby uden en skole er en landsby, som to generationer mere eller mindre forlader i dagti-merne. Det er en landsby, hvor forældrene ikke mødes og danner netværk omkring skolen og de-res børn. Så derfor blev der kæmpet en brav og intens kamp.
I perioden, hvor ingen vidste, hvor det bar hen, arbejdede to udvalg og en lang række underud-valg parallelt: Et for at bevare Vammen Skole, og et andet for at oprette Vammen Friskole. Der blev simpelthen kørt to linjer for to forskellige scenarier.
Der var både deltagere, som ikke længere havde børn i skolen, og der var deltagere, som stod overfor at skulle have børn i skolen i fremtiden, udover de familier, som havde børn i skolen i dis-se år. Der blev demonstreret i forbindelse med hvert byrådsmøde. Der var en ’event’, hvor præ-sten gik forrest i en sang gennem byen. Det var meget tydeligt at man ønskede en skole i Vammen, og dét blev der kæmpet for. Se en tidslinie over forløbet hér: Vammen Friskole tidslinie

Vammen skole nedlægges, og friskolen stiftes

Ikke desto mindre blev der taget beslutning den 27.11.2007 at den skulle nedlægges. Samme dag blev der holdt stiftende generalforsamling i Vammen Friskole. Der var rigtig mange ting, som skul-le falde på plads. Hvis man skulle have lov at ansøge om at oprette en friskole, skulle man have en tilladelse, som man ikke havde nået at få. Men Vammen blev reddet: man kunne overtage en an-søgning fra Ulbjerg, fordi der ikke stod ’Ulbjerg’ på ansøgningen, men blot ’en skole i Viborg Kom-mune’. Ligeledes blev der i første omgang meldt ud, at man ikke kunne købe skolebygningerne – det ville ikke være muligt inden maj. Der blev derfor indkøbt barakker til at sætte op ved sports-pladsen. Men, mirakuløst og ved fælles hjælp samt investorers hjælp, så lykkedes det hele, og Vammen fik sine planer om friskole igennem.

Langsø Friskole lever i Vammen

Da oprettelsen af Vammen Friskole var en kendsgerning, blev der indskrevet 55 elever i januar 2008. I alt 59 elever startede den 9. august samme år. Skole og SFO hørte i første omgang til i byg-ningen som var ’den gamle skole’, og som nu er Vammen Børnehus. Den 4. januar 2010 åbnede Vammen Børnehave med 18 børn. Langsø Vuggestue blev stiftet den 22. maj 2013 og åbnede 1. september med 8 børn.
I sommeren 2019 var der 92 elever i skolen, 17 børn i børnehaven og 15 børn i vuggestuen, og det trives og gror som et godt eksempel på at Vammen er et sted, som ønsker at have liv og fællesskab i landsbyen, og som er parate til at gøre en aktiv indsats for det.