Damhuset på Nørregade 8.

Damhuset lå på et areal der blev købt fra Tjele Gods af Peder Eriksen i 1857. Matrikel 32c hvor Damhuset  blev bygget er udstykket som en selvstændig matrikel først i 1900 tallet, da Grønvald Fynbo købte ejendommen.
Grønvald solgte matriklen i 1908, men den kom tilbage i familien allerede i 1918 da Niels Knud Kristiansen og hans hustru Kristiane, forældre til Grønvald Fynbos kone, købte ejendommen. 
Ejendommen har været handlet adskillige gange op igennem 1900 tallet før den blev købt af Vammen og Omegns Andelskasse i 1966. Damhuset blev herefter revet ned og i stedet blev den nye Andelskasse bygget på stedet.


Tidslinie


Grønvald Fynbo,  1904 – 1908

Grønvald købte ejendommen i 1904

Rasmus og Kirsten Marie Nielsen, 1908 – 1918

1908: Skøde fra Grønvald Fynbo til Rasmus Nielsen den 24. november.

FT 1911:
Rasmus Nielsen, 1/4 1849, kom fra Nørbæk i 1907, gift, husfader, skrædder
Kirsten Marie Nielsen, 31/1 1858, gift, husmoder
Ane M.K.M. Nielsen, 24/5 1893, Nørbæk, barn
Kirsten Marie K. Nielsen, 11/7 1900, Nørbæk, barn
Niels Kr. Thorsager, 17/2 1895, Vammen, lærling

FT 1916:
Kirsten Marie Nielsen, 30/1 1858, enke, husmoder, husgerning

Niels Knud Kristiansen, 1918 – 1926

1918: Skøde fra Kirsten Marie Nielsen til Niels Knud Kristiansen den 14. juni.

FT 1921:
Niels Knud Kristiansen, 24/7 1852, gift, født i Lindum, husfader, parcelist
Christiane Knud Kristiansen, 9/4 1851, født i Vammen, hustru
Valdemar Laustesen, 19/6 1909, kom til byen i 1918 fra Viby, tjenestedreng

Christiane og Niels Knud  sælger huset i 1926 og flytter herefter ind på Vestergaard for at bo hos en datter og svigersøn. Christiane dør samme år den 8. december 72 år gammel, men Niels Knud bliver boende i Vestergaard frem til sin død den 4. juni 1944 knap 92 år gammel.

Peter Andersen,  1926 – 1929

1926: Skøde til Peter Andersen den 10. marts. 

Laust og Kirsten Marie (“Jæger”) Jensen, 1929 – 1949

1929: Fogedudlægsskøde til Laust Jensen den 19. marts.

Laust og Kirsten Marie drev et husmandssted i Vammen indtil de fik aldersrente og flyttede ind i Damhuset. Laust blev kaldt Jæger, hvilket stammer fra en gift mand Bager Jæger i Hammershøj, der blev udlagt som barnefar til Laust da han kom til verden i Hvidding i 1863. 
Navnet Jæger, som har været og stadig er efternavnet på flere beboere i Vammen, kommer altså fra Laust Jensen.
Laust Jensen dør den 20. august 1937, 73 år gammel og Kirsten Marie Jensen bliver boende i huset til sin død den 25. oktober 1949.

FT 1930:
Laust Jensen, 14/11 1863, gift, husfader
Kirsten Marie Jensen, 15/2 1867, gift, husmoder
Frida Jensen, 2/2 1925, Aarhus, pige i huset

FT 1940:
Kirsten Marie Jensen, 15/2 1867, enke, husmoder, aldersrente

1949: Skifteudskrift som adkomst for Krista Johansen, Viktoria Christensen, Viggo Jensen, Ove Jensen, Anna M. Jensen, Hans P. Jensen, Karl Jensen, Gustav Jensen, Marie Christensen, Richard Jensen og Henry Jæger.

Gunnar Rasmussen, 1949 – 1957

1949: Skøde til Gunnar Rasmussen den 13. december.

Jens Christian Gammelby, 1957 – 1962

1957: Skøde til Jens Christian Gammelby den 4. maj.

Vagn Fynbo, 1962 – 1966

1962: Skøde til Vagn Fynbo den 20. november.

Vammen og Omegns Andelskasse, 1966 – 1984

1966: Skøde til Vammen og Omegns Andelskasse den 2. marts.

Den 21. april 1984 ophører matrikel 32c, da den bliver lagt ind under matrikel 33b.