Mads L. Hvam blev født den 6. marts 1824 på en lille ejendom “Hedehuset” tæt på Rødsø ved Vammen. I 1860 køber Mads Hvam 80 tr. land hede, som han starter på at opdyrke.
I starten bor Mads Hvam i “Hedehuset”, men i 1878-79 begynder Mads Laursen Hvam selv at bygge en gård på heden, gården bliver til Tingdalgård.
Mads Hvam bliver gift med Ane Kirstine Christensen, og sammen får de 2 sønner, Mads Chr. og Jens Chr.
I 1888 bliver Jens Chr. Madsen Hvam gift med Ane Troelsen (kom fra Troels’ gård i Vammen) og de overtager Tingdalsgård. Mads Hvam og hans hustru bliver dog boende på gården frem til Mads Hvam dør 11/2 1911 og hans hustru nogle få år efter.
I 1914 afstår Jens Chr. Madsen Hvam Tingdalsgård til sin ældste søn Mads Christian Madsen, og bygger herefter Tinghøjgård.
Mads Chr. Madsen bliver gift den 22/5 1914 med Kristine, født Munk fra Bigum, og sammen driver de gården frem til 1945, hvor deres søn Aage Madsen den 4. maj overtager Tingdalsgård.