Det første forsamlingshus blev bygget i Vammen i 1881. Det afspejlede en bølge, som gik over hele landet i slutningen af 1800-tallet, hvor der blev bygget forsamlingshuse over hele landet. Vammen Forsamlingshus brændte allerede i 1884, og der blev samlet sammen til en genopførelse. I 1914 købte man grunden ved siden af kirken af menighedsrådet. Forsamlingshuset har siden været rammen omkring mange aktiviteter og fester op til i dag, hvor det er blevet Vammen Kultur- og Forsamlingshus.

 

Folk forsamledes i foreninger, til møder og til fest

I slutningen af 1800-tallet begyndte mange unge at komme på højskole, hvor de hørte ’det levende ord’. Når de kom hjem, ville de gerne have et sted at samles. Der blev dannet foreninger og højskoleforeninger rundt omkring, og forsamlingshusene blev brugt til politiske møder, oplysningsmøder, debatter, gymnastik, underholdning og fester i lokalsamfundene. Gymnastik blev også dyrket i stigende omfang, og siden det store traumatiske nederlag i 1864 var der blevet dannet skytteforeninger for at kunne være parate, hvis noget lignende nogensinde skulle ske igen. Sådanne foreninger savnede også et sted at udfolde sig og mødes. Endvidere blev der afholdt sognerådsmøder.

Vammen Forsamlingshus blev opført 1881 

I 1881 blev der bygget et forsamlingshus i Vammen på en byggegrund, hvor der stod et gammelt hus, som man solgte for 90 kroner. Det var nuværende Nørregade 6, som er lige skråt overfor Kroen. Der var dannet en forening med henblik på at opføre et forsamlingshus, og medlemmerne bidrog med i alt 527 kr. og 70 øre. Disse bidrag blev opkrævet efter dét, man kaldte ’hartkorn’. Det vil sige, at de, som producerede mest korn, simpelthen betalte mest. Derudover tog man et lån på 1600 kr. fra stamhuset Tjele! Man kunne så bygge et forsamlingshus og fik ovenikøbet 16 kroner og 57 øre tilovers.

Forsamlingshuset brændte 1884

Ganske få år efter opførelsen skete katastrofen. Den  11.-12. august 1884 brændte det! Årsagen til branden var, at der var én, der var ved at tjære sin båd lige ved siden af forsamlingshuset, og så gik der ild i tjæren, og forsamlingshuset brændte ned.

Der er 2 kroner og 45 øre i kassen, men forsikringen dækkede 1898 kroner. Det kostede 3149 kroner og 79 ører at opføre et nyt forsamlingshus på samme grund. En del af beløbet samledes ind blandt byens borgere, og man lånte 1000 kr. af Viborg Sparekasse.
 

Legestuer med dans for de unge – og efterhånden mindre alkohol

 

Man begyndte blandt andet at organisere ’legestuer’ fra slutningen af 1800-tallet. Det var ungdommens baller. Der blev holdt omkring 7 per år, og de afholdtes af forsamlings-huset selv. I 1892 havde en legestue i Vammen forsamlingshus fx alt i alt kostet 24 kr og 93 øre. Fra de 7 legestuer denne vinter var der i alt et overskud på 1 kr. og 81 øre.

.Fra ca. 1905 gik man over til at have almindelige foreningsballer.

De unge mødtes over øl og brændevin – eller, som det ses i protokollerne fra 1895, hvor afholdsforeningerne fik mere og mere udbredelse: pludselig var det mest solgte på legestuerne især varm chokolade og hvidtøl! Hvert år, når der var stubbe på markerne, holdt man en særlig fest, som man kaldte ’Stubtønde’ – det blev stavet på mange måder, fx ’Stoftønde’, og det sidste regnskab blev aflagt 1911. 

Man klarede de faste udgifter

I begyndelsen kostede det 4 kr. at leje forsamlingshuset, og medlemmerne betalte til huset – ét år i slutningen af 1800-tallet fik man i alt godt 57 kroner ind fra medlemmer. Der blev købt udstyr, fx en kaffekedel til 2 kr. og 60 ører i 1885. Der blev svaret skat på 12 kr og 88 ører i 1900, og tiende til Foulum- præsten samme år var på 10 kr.  og 8 ører. Der skulle varmes op – tørvene kostede 12 kroner i 1905.

Nye moderne tider med biograf-teater

Nye bølger kommer til. I 1908 er der sørme det første biografteater, og man tjener 10 kroner ved at udleje det til dette formål. Udviklingen i samfundet afspejler i det hele taget, hvad forsamlingshuset blev brugt til:. Der var møder i Afholdsforeningen, Husmandsforeningen, Mergelforeningen, Brugsforeningens generalforsamlinger, og der blev afholdt koncerter og foredrag ved Foredrags-foreningen, ligesom Mejeriets generalforsamlinger blev afholdt i Vammen Forsamlingshus.

Nyt forsamlingshus i 1914

I 1913-1914 skete der store sager. Man ville gerne forlade det gamle forsamlingshus og bygge et nyt, og det endte med at man fik solgt det gamle til Jensen & Kjærsgaard for 3000 kr. De brugte det som snedkerforretning, indtil det brændte i 1916. Det nye forsamlingshus kom til at ligge overfor Brugsforeningen, hvor det ligger i dag.

Menighedsraadet samledes i Præstegaarden d. 3’Marts 1914 for at købe byggegrund til et nyt forsamlingshus ved siden af kirken. Denne opsummering er baseret på dokument 6. marts 1914:
Der forelaa Tilbud fra Bestyrelsen for Forsamlingshuset om køb af Byggeplads fra Præstegaardens Toft til et nyt Forsamlingshus. Der ønskede 1250 #Alen, og der blev budt 22 Øre per #Alen. Efter nogen Forhandling vedtog Menighedsraadet med 3 Stemmer mod 1. Det ene Medlem (S.N.Sørensen) kunne ikke anbefale Salget af den Grund, at Forsamlingshuset efter hans Mening kom til at ligge for tæt ved Kirkegaarden og ved dets Brug vilde virke forstyrrende for Kirkegaardsfreden, og at ligeledes også efter hans Mening Salget ville forringe Præstegaardens Værdi som Avlsgaard da Toften er det eneste Stykke Jord i Præstegaardens umiddelbare Nærhed. Et medlem ønskede ikke at stemme.

Vammen d.6’Marts 1914 (A Bertelsen, J.Kvorning, Martin Jeppesen, Søren N. Sørensen, Marius Pedersen)

Et aktivt forsamlingshus i et aktivt Vammen

Hele omsætningsniveaet undergik et ’skred’ i 1913, fra omkring 3-400 kr og til det tredobbelte, og fra tiden omkring første verdenskrig fik Forsamlingshuset en omsætning på 1000-1200 kr om året, og der var mange indtægtskilder. I 1919 gik man over til at betale mælkepenge til bønderne i forsamlingshuset, og det tjente Forsamlingshuset 3 kroner på.

Styr på kortspil, ungdommelig danselyst og anden uordentlighed

Reglerne for forsamlingshuset blev udviklet og vedtaget efterhånden, som der blev brug for det. For eksempel vedtog bestyrelsen den 30. oktober 1906, at kortspil i høj grad skulle forbydes. I 1919 bestemte man også, at ungdommen kun måtte have 12 baller om året, uanset hvilken forening der afholdt dem. Senere – i 1927 – vedtog man på generalforsamlingen 28. november, at sognefogeden skulle overvære ballerne og sikre, at de foregik i god ro og orden. Gennem tiderne bliver der uddelt straffe til folk for ’begået uorden’, at smadre vinduer eller slås eller nægte at forlade salen på anmodning fra bestyrelsen. 

 

Mange begravelser, da den spanske syge hærgede

I årene 1918-1920 var der mange begravelser. Den spanske syge rasede over landet, og også i Vammen krævede den sine ofre. I 1924 var det Mund- og Klovsygen, som hærgede, og ingen udenbys måtte få adgang til forsamlingshuset.

Politiske møder, missionsmøder, fester og 25 års jubilæum

Forsamlingshuset blev brugt flittigt til private fester, gymnastik, foreninger, politiske møder. For eksempel holdt Venstre vælgerforeningsmøder,  og i 1922-23 blev der afholdt 7 missionsmøder. Der skulle have været afholdt 25-års jubilæumsfest sammen med høstfesten i 1939, men krigen var lige brudt ud i Europa, og man tøvede, men holdt den alligevel i oktober. I 1940 kom besættelsen til Danmark, og man måtte sætte medlemskontingentet op med 10 øre per 1000 kr. ejendomsskyld (så man betalte altså stadig mere, jo mere man ejede), blandt andet fordi det var dyrt at anlægge mørklægningsgardiner, ligesom elektriciteten blev væsentlig dyrere.

Planer om ombygning fra 1940erne gennemført 1956

I 1940’erne blev der igen lagt op til ombygning, men fordi det var langt dyrere end først beregnet, blev det stillet i bero, og først taget op igen i midten af 1950erne. I 1949 fik forsamlingshuset selv beværterbevillingen efter Ottine Rasmussen, som havde haft den indtil 1948. I 1956 blev man enige om at ombygge efter ’den store og mest omfattende plan’, som lød på 95.000 kr, som blandt andet omfattede en udbygning ud mod vest, og et nyt køkken.

 

Flere renoveringer, og nu over 100 år 

I 1971 var der igen ombygning på tapetet: nye vinder, lofts-isolation, varmeanlæg og nyt inventar. I 1977 fik spejderne tilladelse til at leje et lokale i kælderen for 300 kr årligt.

I slutningen af 1970erne nedsatte kulturministeriet et udvalg som skulle evaluere om forsamlingshuse generelt var noget at samle på – og man kom frem til at selvfølgelig var det det! Vammen forsamlingshus blev renoveret i 2015 ved hjælp af mange frivillige kræfter og blev rigtig flot og moderne – så det har bestemt passeret sin 100-års fødselsdag i bedste form. 

En fast årlig begivenhed i mange år var ‘Dilettant spillene’ – ser hér en fortælling om Vammen Dilettant. 

Vagn Fynbo: Vammen Forsamlingshus 1881-1981

Ovenstående beretning baserer sig i høj grad på Vagn Fynbos lille jubilæumsskift i anledning af forsamlingshusets 100-års jubilæum. Se hele skriftet Vammen Forsamlingshus 1881-1981 Vagn Fynbo