I en alder af 88 skriver mejerist Peter Christian Jensen sine erindringer i 1991. De udkommer i fire oplag indtil 1997. 

Nedenstående er en skannet udgave af halvdelen af fjerde oplag. Bogen findes på Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv. Her er gengivet siderne fra tiden i Vammen. De udgør sidste del af bogen.

Siderne bringes med tilladelse fra familien.

klik her for at læse ‘Mit livs eventyr’

 

Et kort resumé af Peter Kristian Jensens liv 

Peter Kristian Jensen kom til Vammen Andelsmejeri den 1. marts 1931, 27 år gammel. Han havde arbejdet på mejerier i Auning, på Langeland og i Sønderjylland, samt været på studieophold i Schweiz. Hans bror havde fået arbejde i Vammen Brugsforening i grovvareafdelingen, og hans forældre i Nørre Vinge ville også gerne have ham hjem i nærheden.

En imponerende indsats for at kunne møde til tiden på dag 1! 

Skæbnen ville, at der var sne og virkeligt strengt vintervejr dén dag, hvor Peter skulle rejse til Vammen fra Randers og starte i sin nye stilling den efterfølgende dag. Så Peter tog toget til Onsild Station og ankom kl. 16.15, hvorefter han travede den lange tur til Vammen med sin kuffert, fordi rutebilen ikke kunne køre. Han var fremme klokken 22 og heldigvis fik han en god modtagelse med dejlig mad. Han skulle dele værelse med mejeriets elev. På sin første morgen kom han tidligt i gang med at lave smør, men de ti leverandører var meget sene med mælken, så ved kaffetid kl. 3 gik Peter ned til sin bror i Brugsen og erklærede, at han ikke !blev længe i den plads.

Peter faldt til i Vammen

Men om aftenen kom husbestyrerinden Jenny og bød ham på aftenkaffe i kontoret, så Vammen Mejeri blev hurtigt som et andet hjem, og han glemte alt om at rejse. Den anden vinter ledede han gymnastikken for drenge, småpiger, store piger og karleholdet. Peter havde gymnastiklederuddannelse fra Hadsten Højskole. Han var også med i årets dilettantforestilling sammen med sin bror og Jennys søsterdatter. Han var faldet til i Vammen.

Ringforlovelse og ægteskab med Vera 

I 1937 holdt mejeriet 25 års jubilæumsfest i 3 dage: for leverandørerne, så for ungdommen og den sidste dag for børnene. Ved juletid 1935 var Peter blevet ringforlovet med Vera, murerens datter fra Villa Pax på Tinghøjvej, og de blev gift i august 1938. Han og Vera flyttede ind i en lejlighed overfor mejeriet, hvilket var lidt usædvanligt, fordi kost og logi normalt var en del af lønnen. Mejeriet var i øvrigt vokset til 141 leverandører og 2 ansatte mejerister og en arbejdsmand.

Mejeriet under 2. verdenskrig

Under krigen måtte de tage en del ekstra besvær med rationeringer og beregninger. Under besættelsen havde mejeriet meget besvær med smørrationering og fedtprocenter i mælk og fløde. Der skulle fortyndes med skummetmælk, hvilket politibetjenten kom og kontrollerede. Peter Chr. Jensen fortæller: ’Vi havde en ualmindelig flink politibetjent, der altid uanmeldt kom og tog prøve af sødmælk, kaffefløde, piskefløde samt prøve for at se, om mælken til retur havde været pasteuriseret. Desuden havde han gerne en lille ekstra flaske i lommen til en privat prøve, der blev taget direkte fra flødekøleren. Han var da også kun et menneske’.

I denne periode tog han også ekstra job ved at forestå indpakning af julebøgerne på Grønvald Fynbos kontor i forbindelse med at Vagn Fynbo en periode var interneret i Frøslev-lejren. Efter krigen steg mælkemængden. Der blev leveret mælk til Nestlé i Randers, og skummetmælken blev brugt til kasein. Den produktion klarede Peter fra kl. 5 om morgenen. Det gav lange arbejdsdage, men også ekstra løn og sparede mejeriet for en ekstra mand. I 1948 havde Vera og Peter sparet så meget op, at de kunne låne resten i banken til et hus på Catrinevej 10. Svigerfar klarede murerarbejdet, og det blev en dejlig forandring med centralvarme, fuld kælder og 1. sal – de hele kostede 22.000 kr. inkl. grunden. Familien blev efterhånden udvidet med 4 døtre.

Jobskifte i 1961

Mejeriet i Vammen var meget lille, og der gik i slut 50’erne rygter om en fusion med Ørum Mejeri og dermed stop for produktion i Vammen. 1. marts 1961 blev der afholdt en flot afskedsfest for Peter på Vammen Konditori – nu Vammen Kro. Han fik både pæne ord, en malkepige i Kgl. Porcelæn og 500 kr. i afskedsgave. Han mødte også megen forståelse for sit ønske om jobskifte. Vagn Fynbo havde købt Fynbos Forlag af sin far, og han ville gerne have Peter som fuldtidskontorist. Han havde forestået julepakningen fra 1944 – 1960, så han kendte firmaet og vidste, hvad han gik ind til. Han blev i denne stilling i 12 år, indtil Vagn Fynbo døde i 1984.

P. C.  selv måtte i  2001 flytte på Pensionistgården efter et fald i hjemmet og her dør han den 10. december. – tre uger efter sin 97 års fødselsdag.