I årene omkring århundredskiftet udviklede Vammen sig til at blive den landsby, som vi kender i dag. Der var for alvor skub i husbyggeriet. Fra at være en landsby baseret på gårde og husmandssteder med små jordlodder, blev det til en driftig landsby med butikker, handel og håndværksmestre. Ude i det ganske land greb andelsbevægelsen om sig, blandt andet inspireret af engelske andelsbrugsforeninger. Denne udvikling havde også kæmpestor betydning for Vammen.

Vammen Brugsforening fra 1888

Vammen Brugsforening blev stiftet i 1888. Den fik til huse  på Grøndalsvej 7, som en ’Forbrugsforening’, med hovedvægt på foderstoffer og kolonialvarer. I 1902 flyttede den op til Nørregade, og blev stor og driftig, og udvidede sit sortiment. Læs om Brugsens udvikling hér.  

 

Vammen Andelsmejeri kom til i 1912

Danmarks første andelsmejeri blev grundlagt i Hjedding i 1882. Selvom mange af strukturerne for mejeri-bevægelsen var etablerede, og der allerede var eksport af smør til England, så revolutionerede Andelsmejerierne alligevel på mange måder dansk mælkeproduktion. Én afgørende forskel var at alle kunne blive medlemmer og alle havde én stemme uanset antallet af køer: ’man talte hoveder og ikke høveder’, som de sagde. I 1912 blev Vammen Mejeri bygget på en grund på hjørnet af Nørregade og Haugårdsvej (Matrikel nr. 5n), som P. Nymann købte. Senere blev der også tilknyttet kartoffelkogeri og frysehus. Mejeriet fungerede indtil 1. oktober 1962. Læs her om Vammen Mejeri’s historie.

Andelskassen blev stiftet i 1919

Udover Forbrugsforeningen og Mejeriet havde en del af byens foregangsmænd også kastet deres blik på det tiltagende antal af ’andelskasser’, som spirede frem rundt omkring. Den 6. november 1919 indkaldte et lille udvalg til møde i Vammen Forsamlingshus. Her bød Sognerådsformand Jens Kvorning velkommen, og lærer Grønvald Fynbo forelagde ’sagen’: at man ønskede at oprette en af de såkaldte Andelskasser for Vammens og omegns beboere. Det lille udvalg havde sat sig ind i sagerne: de havde allerede lavet et udkast til love, som ’Andelsbanken’ (en anden af andelsbevægelsens pengeinstitutter) havde godkendt. Og således blev det: Vammen Andelskasse blev oprettet. Læs her om Vammen Andelskasses historie.

Landbruget udviklede sig, støttet af håndværk og handel

Landbruget gav mere og mere arbejde, hvilket også gav grobund for en række håndværk og et handelsliv, som på mange måder kan siges at være ’støtte-erhverv’ for landbruget. Sådan var det selvfølgelig også i Vammen. Befolkningstallet i Vammen Sogn i 1901 var 584 borgere. Hen mod epokens afslutning blev der også etableret husmandsbrug, som var store nok til at en familie kunne leve af dem. Der blev således oprettet 3 statshusmandssteder på Præstegårdens marker, hver på en snes tønder land, i 1921.

Nye muligheder for transport 

I de første årtier blev der også planlagt og diskuteret en togbane, som skulle passere Vammen på sin vej fra Rødkærsbro til Hobro. Disse planer blev dog foldet pænt sammen og lagt ned i en skrivebordsskuffe igen i 1926, til fordel for mere vægt på ’automobil-ruter’. I Vammen havde man allerede taget fat på denne udvikling: den 20. november 1920 kørte den første rutebil nemlig fra Vammen mod Viborg. Transportmulighederne ud til det omkringliggende samfund og til verden åbnede nye muligheder for udvikling og forbindelser.

Behov for mad i de voksende byer

Andelsbevægelsen havde stor indflydelse på dén måde, livet på landet blev organiseret på. Den spillede en afgørende rolle for udviklingen af landbruget, og for den måde, hvorpå produkter fra landet kunne transporteres til de voksende byer. Industrialiseringen var nemlig også ved at tage fart, og der opstod arbejdspladser tæt på de større byer, hvor folk flyttede ind for at blive lønarbejdere. Den generelle befolkningstilvækst betød flere munde at mætte, og der skulle transporteres mad ind til de mennesker, som nu boede i byer og ikke selv dyrkede jorden.

Vammen voksede. Infrastrukturerne udviklede sig, og foreningslivet blomstrede 

Der blev udstykket grunde til huse i Vammen fra jorden på de eksisterende gårde, fx på Haugaardsvej, Nørregade, Tjele Møllevej, Tinghøjvej og Hobrovej. Byens skole blev flyttet op til Haugaardsvej 46 allerede i 1889. Den gamle skolebygning blev brugt til Fattighus til at huse ældre og svagt stillede medborgere, og senere blot som almindelig bolig.

Vammens første forsamlingshus blev bygget i 1889. Det nedbrændte, og et nyt blev opført og taget i brug i 1914 (læs hér). Der kom efterhånden vand, elektricitet, telefoner, gadebelysning og vejbelægning. Den landsby, som vi kender i dag, tog med andre ord gradvist form.

Op gennem 1900-tallet blev der blandt andet etableret et savværk, et cementstøberi, to slagtere, to købmænd,  og på et tidspunkt var der herudover 5 vognmænd, et mejeriudsalg, et bageri, 5 murermestre, 2 tømrerforretninger, en sadelmager, en skomager, en gartner, maler og elektriker, en manufakturforretning, en radioforretning, en del frisører, og flere andre erhverv.

Foreningslivet begyndte også at udvikle sig. Et væld af forskellige foreninger blev stiftet: afholdsforening, husholdningsforening, landbrugsforeninger, og foreninger såsom idrætsforening, foredragsforening, og spejderbevægelsen. Læs om det hér.