Vammen Andelsmejeri blev oprettet i 1912. Sognets mælkebønder havde indtil da leveret mælken til Rødding Mejeri, men der blev basis for at etablere eget mejeri i Vammen på dette tidspunkt.  

Den danske mejerisektor voksede gennem 1800-tallet

Danmark havde allerede etableret en ret stærk mejerisektor, og eksporterede smør til England. Traditionen for at lave smør var veletableret på Danmarks herregårde, hvor de såkaldte ’mejersker’ havde en lang og grundig uddannelse i at producere smør af høj kvalitet. Senere kom de såkaldte fællesmejerier, hvor bønder kunne levere mælken. Med opfindelsen af en maskindrevet centrifuge blev dansk smørproduktion revolutioneret: man var ikke længere afhængig af at fedtet samlede sig til fløde, som man kunne kærne. Processen kunne gå meget hurtigere med centrifugen. Med maskinerne begyndte mejerifaget også i stigende grad at overgå til mænd mange steder.

Andelsbevægelsen voksede, således også mejerier

Andelsbevægelsen greb om sig fra 1880erne, inspireret af engelske andelsbrugsforeninger. I 1880erne begyndte de såkaldte andelsmejerier at spire frem, og Andelsmejeriet i Hjedding siges at være det første danske andelsmejeri, som lagde grunden for en bevægelse, der hurtigt spredte sig, delvist på baggrund af de strukturer, der var etableret via fællesmejerierne. Én afgørende forskel var at alle kunne blive medlemmer og alle havde én stemme uanset antallet af køer: ’man talte hoveder og ikke høveder’, som de sagde.

Vammen Andelsmejeri stiftet 1912

Vammen Andelsmejeri gik i gang fra den 1.oktober 1912. .  Vedtægterne var blevet vedtaget den 22. februar 1912 i Vammen Forsamlingshus. Klik hér for at se et uddrag af de første vedtægter.  Selve bygningen var blevet bygget i løbet af 1912 på en grund på hjørnet af Nørregade og Haugårdsvej (Matrikel nr. 5n), som P. Nymann købte. Der lå oprindeligt en gård hér, men ejeren gik fallit i 1907, og jorden blev udstykket i flere parceller, blandt andet dét som nu er Tinghøjvej 9 (matrikel 5a).

Vammen Andelsmejeri stiftet af 125 mækeleverandører 

Stifterne bag Vammen Andelsmejeri  var 125 mælkeleverandører med i alt 1015 køer. De 15 leverandører havde over 20 køer, og 24 havde 4 køer og derunder. De resterende havde 4-20 køer. De 10 ruter for mælkekuskene, som blev foreslået, og stort set vedtaget uændrede ved en extra-ordinær generalforsamling den 17. juni 1912. Klik hér for at se de ti første ruter.  Tilsyneladende begyndte man at lave aftaler med de pågældende mælkekuske allerede den 18. juni. 

 

Mælkeproduktionen fordobledes næsten indtil 1939

I 1913 blev der indvejet 1.62 millioner kg mælk, og det steg til 3.07 millioner i 1930. Der blev produceret smør på mejeriet, men ingen ost. Mejeriet havde eget laboratorium. Mejeriets formand i perioden 1927-1947 var gårdejer Anton Pedersen, Pøtgård, og mejeribestyreren hed Thorolf Refstrup, og det omtales (uden yderligere detaljer) at han opnåede at få bronzemedalje og hædrende omtale for smør.
Foruden bestyreren var der ansat en mejerist, en elev og en medhjælper. Leverandørerne havde ansat i alt 11 kuske, der havde veldefinerede ruter, som blev justeret løbende. 

Fra den 2. marts 1931 til 1. marts 1961 hed mejeristen Peter Christian Jensen. Som 88-årig skrev han sin erindringsbog, som kan findes hér. 

Mejeriet nedlægges i 1952 

Mælkekuskene kørte hver dag mælk til mejeriet midt i Vammen, fra stiftelsen i 1912 og i 50 år herefter, men pr 1.oktober 1962 var det slut. Mejeriet fusionerede med Ørum Mejeri, og produktionen i Vammen ophørte.

Bygningerne blev til tømrerfirma og ‘Grøn Kost’

Da Vammen Mejeri blev nedlagt i 1962, blev mejeriet først indrettet til tømrerværksted. I 1965 købte Just og Rosa Sørensen bygningerne og startede ’Grøn Kost’, som var en grossistvirksomhed, som opkøbte grøntsager på auktioner og videresolgte til købmænd, indtil cirka 1987. Det blev gennem årene ikke nemmere at drive forretning med leverancer til landkøbmand, brugsforeninger og institutioner. Tidligt op og afsted til grøntauktion i Århus og så rundt til kunderne med varerne. Just havde et godt forhold til sine mange kunder, men i længden blev indtjening og overskud for ringe, så der var ikke nogen forretning at køre videre med for nogen. I foråret 2015 kom Mejeriet på listen over forfaldne bygninger, som Viborg Kommune ville opkøbe. Grunden blev derfor omdannet til byggegrunde. 

 

Omtale af Vammen Andelsmejeri i ‘Dansk Mejeristat’

I bøgerne “Dansk Mejeristat” er Vammen Mejeri omtalt således, første gang i vel 1914; (Vi har ikke kunnet finde bogen – kun et aftryk)

I 1931 udkommer endnu en udgave af  “Dansk Mejeristat”, udgivet af selskabet “Vort Samfund” i København og her omtales mejeriet således:

SSSkulle I have interesse i mejeriarkitektur er der en omfattende side om E.V. Lind, som tegnede omkring 300 mejerier lige først i 1900-tallet: E.V. Lind