I Vammen havde man gennem mange år i 1900-tallet to foreninger for husmødre. Den ene var for husmødrene på gårdene, som var medlemmer af Landboforeningens Husholdningssektion, fordi deres mænd og gården som sådan var medlem af Landboforeningen. Denne muligheder havde husmødrene inde i Vammen ikke, og de dannede derfor en forening for husmødrene i Vammen by. Disse to foreninger blev begge nedlagt i begyndelsen af 1980erne, og Vammen Aktive Kvinder opstod.

Det landsdækkende “Landboforeningernes Husholdningsudvalg” fra 1921 

I 1921 blev ’Landboforeningernes Husholdningsudvalg’ stiftet på initiativ af Rebecca la Cour Madsen, der var foreningens første formand. De første år var der oprettet forsøgskøkken i Vejen på Baunegaard, og i 1928 blev det oprettet i Skanderborg. Foreningen lavede undersøgelser af madvarer, manuelt arbejde i hjemmet og husholdningsmaskiner. Det var således en landsdækkende bevægelse, men den blev knyttet lokalt til de forskellige landboforeninger. I Viborg blev den såkaldte Husmodersektion knyttet til Viborg Amts Landøkonomiske Forening, som var stiftet i midten af 1800-tallet. Udover at gårdmændene betalte kontingent til foreningen, betalte man herefter også kontingent til husmodersektionen.

Medlemsfordele og medlemsforpligtelser

Man havde således en del penge i foreningen, som man kunne bruge til arrangementer. Der var desuden ansat en husholdningskonsulent til at varetage aktiviteterne i et bestemt område. Hun kunne give råd og vejledning, og hun kom ud og holdt kurser forskellige steder.
Vammen Husholdningssektion afholdt møder og kurser, så de unge piger og landhusmødrene kunne lære om relevante ting i husholdningen og få inspiration, fx til hvordan man kunne bruge råvarerne fra gården. Til gengæld skulle medlemmerne så hjælpe til ved det årlige dyrskue og eventuelle andre arrangementer. Kvinderne fra de forskellige husholdningssektioner hjalp således med at lave og servere mad, kaffe og kage, og sørge for al forplejning og opvask. Det var nogle hårdtarbejdende dage, og ’medlemsfordelene’ var som sådan meget velfortjente.

Vi har ikke papirer fra de tidligste tider, men der er regnskaber fra 1947, og lister over arrangementer fra slutningen af 1940erne og indtil sektionen nedlagde sig selv i 1981. Alt dette er blevet samlet i en oversigt af Oline Andersen, på baggrund af forskellige optegnelser og protokoller (den fulde liste findes på Lokalhistorisk Arkiv, og klik hér), og nedenstående tager udgangspunkt i disse oversigter.

Husmoderforeningen for Vammens husmødre

Vammen Husmoderforening blev stiftet af husmødrene inde i Vammen, som jo ikke havde nogen tilknytning til Landboforeningen. De var tilknyttet Husmoderforeningen, som omfattede byområderne (1920-2009), og betalte kontingent til husmoderforeningen. De havde ikke adgang til nogle medlemsfordele. Til gengæld havde de så heller ikke forpligtelser i forhold til dyrskuer og den slags arrangementer. Begge disse foreninger eksisterede side om side, og havde nogle gange fælles arrangementer og samarbejde – dog kunne medlemsfordelene for landhusmødrene jo ikke ’overføres’ til landsby-husmødrene.

Husmødrene i Vammen hjalp hinanden 

Under krigsårene 1940-1945, samt i tiden derefter, kunne man låne nogle husholdningsmaskiner i fællesskab. Så mødtes man hos en husmoder og hjalp hinanden. Man lavede f.eks. sukker af sukkeroer, kartoffelmel, og senere lavede man æblemost. Optegnelser i protokollerne viser at man i 1956 lavede æblemost hos Anna Kromann, og i 1957, 1960 og 1962 æblemost hos Sigrid Thorsager.

Inspiration og berigelse i det daglige arbejde

Husholdningssektionen organiserede en række møder og kurser, især gennem vinteren. Meget af det handlede om inspiration til den daglige madlavning, henkogning, syltning, partering af gris, men der var også kurser i kjolesyning, håndgerning og fremstilling af hjemmelavede lampeskærme.
Man fornemmer at der kom mange nye trends frem, som den ’moderne husmoder’ måtte sætte sig ind i, udover nye maskiner. Der var kurser i nye retter, anretning af pålægsfade og ostefade, bagværk til frysning, ’mejerigtig demonstration’, desserter og farsretter. Nogle af madlavningskurserne blev afsluttet med fælles spisning, hvor mændene blev inviteret med, og man kan f.eks. læse i Oline’s noter at den 19.november 1969 blev der serveret ostelagkage ved sådan en afslutning, og flere af de tilstedeværende troede at det var flødeskum – det var endnu en ny ret, som blev introduceret.

Der kom også et øget fokus på sundhed, sund mad og sunde vaner, og at undgå fedme. De nyere tiders livsstilssygdomme var så småt begyndt at dukke op i takt med at mængden af fysisk arbejde faldt, og biler og forarbejdet mad, sukker og kager blev mere og mere almindeligt. Der var nogle enkelte kurser og foredrag om kvindesygdomme og børnesygdomme, og husholdningskonsulenten tilbød rådgivning i sundhed, sund livsstil, og at undgå vægtforøgelse.

Det sociale liv trivedes ved uformelt samvær

Vammen Husholdningssektion tog også hånd om det sociale liv i form af mere uformelle kurser eller samvær. Fra vinteren 1960 blev der for eksempel startet håndarbejdskurser rundt om i hjemmene som hyggeeftermiddage med lidt oplæsning, så man fik lidt inspiration fra historier eller beretninger. Der var også foredrag om helt andre emner, såsom rejser til Færøerne og Grønland, samt havekurser.

Særligt fokus på de unge piger

Hver vinter var der husholdningskursus for unge piger, der tjente i huset, så de kunne læger noget om mad, vask, rengøring og husholdningsregnskab. I starten var det rundt i hjemmene, eller i Forsamlingshuset, men fra 1956 var det i skolekøkkenet på Vammen Skole. Oline Andersen har samlet programmerne fra Husholdningssektionen. Heraf fremgår det, at der i januar 1958 deltog 12 unge piger. De holdt afslutning med spisning den 31. marts, hvor de serverede 12 forskellige æggeretter, bøf stroganoff med kartoffelmos, kaffe og kage. Det 20. kursus for unge piger blev gennemført nov.1959-marts 1960.

Samarbejde med andre foreninger

Der var samarbejde med Bigum husmodersektion, når der for eksempel var demonstrationer eller udflugter, og om nogle af aktiviteterne. Man samarbejdede også med Husmoderforeningen i Vammen, der på dette tidspunkt havde Herdis Lund som forkvinde.

Konsulenter tilknyttet Vammen

Man havde også adgang til konsulenthjælp som en del af kontingentet, fx vejledning om sund mad. Thora Jensen var konsulent indtil 1965. I 1966-1978 var Inge Holst ansat som konsulent ved Viborg Amts Landøkonomiske Forening. Hun blev efterfulgt af Henriette Pilgård fra 1978. De holdt mange kurser og arrangementer også i Vammen. Der er lidt spredte oplysninger om medlemstal: i 1964-65 var der 82 medlemmer og i 1966-67 var der 85 medlemmer.

Demonstrationer, udstillinger og møder

Der blev afholdt en del demonstrationer. Det foregik ofte i Viborg eller andre steder, hvor det var de samlede foreninger, der stod for arrangementerne. Det kunne f.eks. være til jul, hvor man inviterede nogle til at komme og vise, hvordan man kunne lave juledekorationer, eller andre ting til julen. Sommetider var der noget underholdning bagefter, og det foregik ofte om eftermiddagen. Man kunne melde sig til, og det var ofte noget, man skulle betale for.

Husmoderstævner – en inspirerende ’miniferie’ for mange husmødre

Der var husmoderstævne cirka hver tredje år, afholdt af Landboforeningens husholdningsudvalg for Viborg Amt. Man skulle betale for det, men det var nærmest en slags ferie for mange husmødre, med foredrag og snak om, hvad man lavede derhjemme. Det var inspirerende for deltagerne. I 1974 var der Husmoderstævne i Løkken, i 1978 på Viborg Gymnastikhøjskolen, og også i 1981 i Løkken, den 22-25 september. Det var med overnatning og forskellige ture ud at se på noget, samt foredrag.

Udflugter

Der var også udflugter, hvor alle indenfor en kreds var afsted og se forskellige ting. For eksempen var der udflugt fra Viborg til Vejle og Kolding den 16/5 1975, hvor man så Vejle dampmølle, Kolding Hørfabrik, Kunstforretning, samt Den geografiske have. På vejen hjem spiste man middag klokken 20 på ”Capri” i Skanderborg. Man skulle være i god tid med at bestille billet til sådan en tur, for der var rift om at komme med.

Der var rivende udvikling på køkken-området

Den landsdækkende Husholdningsforening var aktive. I 1950 gennemførtes en række landsdækkende undersøgelser, bl.a. en såkaldt ’stuehusundersøgelse’. I Skanderborg blev der opført et demonstrationskøkken i 1963, hvor forskellige husholdningsmaskiner blev afprøvet, og man kunne få råd og vejledning. Der var gang i mange udviklinger i disse år, og den ene smarte køkkenmaskine efter den anden, kom ind på markedet. I 1987 blev køkken og husholdningskontoret flyttet til landbrugets rådgivningscenter i Skejby, senere sammenlagt med lokale, østjyske elselskaber (Beretning fra jyske landboforeningers husholdningsudvalg ved Aase Gudiksen 1923-1973; Erhvervsarkivet i Aarhus Arkivnr. 01-0070A001. Museum Energimuseet). I 1995 blev det nedlagt.

Husholdningssektionen nedlagde sig selv i 1981

I april 1981 nedlagde Vammen Husholdningssektion sig selv på en ordinær generalforsamling, samt en ekstraordinær generalforsamling 25.april 1981. Bestyrelsen dengang var Molly Hougaard, Kirsten Olsen, Ellen Johannesen, Frida Mogensen, og Ritta Olsen. Formuen var på dette tidspunkt 4602,60 kr. Der gik 1000 kr. til Forsamlingshuset. Det blev besluttet, at det resterende beløb skulle gå til en eventuel ny forening, og hvis ikke de var overdraget til en sådan inden 31.december 1981, så skulle det resterende beløb gå til Forsamlingshuset.
Vammen skolekøkken overtog foreningens service, som blev brugt på unge pigers husholdningskurser, og Foredragsforeningen fik en del kopper og service, som de kunne bruge.

I 1981 nedlagde Vammen Husmoderforening også sig selv, og Vammen Aktive Kvinder opstod – der kommer et indlæg om denne forening!