Huset hér på Hybenvej 6 (Matr.nr. 14b) husede også en snedkermester i årene indtil 1932. Det blev oprindeligt bygget af Niels Jensen i 1890 som aftægtsbolig til gården på nabomatriklen (14a), men blev solgt til snedkermester Anders Petersen. Han drev sin Snedker- og Tømrerforretning hér i perioden 1897-1931.
Snedker Richard Jensen havde til huse hér i bindingsværkshuset, hvor Hobrovej 4 ligger i dag. Han havde også en lejer boende i en lille lejlighed i den ene ende af huset. Han havde sit snedkerværksted hér i årene 19… (?). Senere blev det mekanikerens værksted. Familien boede i bindingsværkshuset, og butikken ligger lige til højre for bindingsværkhuset ved telefonmasten, og tømrerværk-stedet til venstre, i den røde bygning, der også husede den første købmandsbutik i Vammen. ’Bette Henrik’ fra Tinghøjvej 24 overtog dem, og de blev revet ned da han døde.