Nørregade 7 blev bygget af Laurits Nielsen Knud i 1917. Han var “altmuligmand”, både skomager, cykelmekaniker og havde samtidig en lille butik, hvor han solgte mange forskellige ting. I begyndelsen mest sko og fodtøj af alle slags. Senere blev det til en almindelig købmandsbutik, som gik godt så længe han havde den. I 1948 overtog Christian Oppelstrup forretningen, og i 1959 købte Viggo Pagh butikken. Pagh blev den sidste der drev den lille købmandsbutik, og han lukkede den i 1965, hvorefter ejendommen blev solgt til privat brug. FT 1930: Laurits Peter Nielsen Knud, M, 4/12 1893, Vammen, husfader, detailhandler Birgitte …Læs resten →
Snedker Richard Jensen havde til huse hér i bindingsværkshuset, hvor Hobrovej 4 ligger i dag. Han havde også en lejer boende i en lille lejlighed i den ene ende af huset. Han havde sit snedkerværksted hér i årene 19… (?). Senere blev det mekanikerens værksted. Familien boede i bindingsværkshuset, og butikken ligger lige til højre for bindingsværkhuset ved telefonmasten, og tømrerværk-stedet til venstre, i den røde bygning, der også husede den første købmandsbutik i Vammen. ’Bette Henrik’ fra Tinghøjvej 24 overtog dem, og de blev revet ned da han døde.
Den første købmand i Vammen daterer sig helt tilbage til tiden omkring 1870, hvor det i folketællingen fremgår at Christian Rasmussen Hansen er købmand og har en kolonialforretning på matr. 34b, Hobrovej 4. Allerede som 34 årig sælger Christian forretningen i 1877 til Hans Peter Christensen, som driver købmandsbutikken videre i 41 år på samme adresse, før han i 1918 sælger ejendommen til K. Kronbo. Kronbo bygger en ny købmandsforretning allerede i 1918 på Hobrovej 2 – grunden ved siden af den gamle ejendom. Herefter har købmandsbutikken ligget på denne placering og blevet drevet af forskellige købmænd. Tidslinie Købmænd i …Læs resten →