Gårdene lå før udskiftningen i slutningen af 1700 tallet inde i Vammen by. Gårdene er grupperet efter de gamle matrikel numre, som var gældene på tidspunktet for udskiftningen, men de nye matrikel numre fra 1844 fremgår også af tabellen. I tabellen nedenunder vises en oversigt over ejere og fæstere af gårde og huse i Vammen i slutningen af 1700 tallet. Som det fremgår, så tilhører gårdene på daværende tidspunkt Tjele Gods, Randrup, AsmildKloster og Sir Ibs Gods. Eneste gård, der på dette tidspunkt er købt fri, er Havgaard, matr. nr. XIII, som var den første der blev flyttet udenfor landsbyen. …Læs resten →
Vi har desværre ingen billeder af Trouelsgaard, men den var placeret på hjørnet af Nørregade og Haugårdsvej lige overfor Vammen kro. Ovenfor på billedet, som er fra starten af 1900-tallet, ses et hvidt stakit til venstre og det var der Troelsgaard var placeret før 1905. Trouelsgaard var i mange år fæstegaard under Tjele gods. Blev frikøbt i 1905, som den sidste af Tjeles gårde i Vammen. Da Trouls´s gaard blev i frikøbt i 1905 blev den revet ned og flyttet op på den nuværende Tinghøjvej. Den gamle grund blev senere solgt til opførelse af Vammens mejeri. Trouels Jensen (heraf …Læs resten →
Damgaarden var tilbage i tiden fæstegård sammen med 3 andre gårde i Vammen under Tjele Gods. Gården lå syd for gadekæret (Dammen) heraf navnet Damgaard. Fæsteren blev kaldt Dammand eller Dam. I 18xx købes Damgaarden fri fra Tjele Gods af gårdmand Mikkel Olsen. Kroman, som stadig er et kendt navn i Vammen stammer fra denne gaard. I 1836 kommer Niels Pedersen (kaldt Kroman) til Vammen og bliver gift med Ane Dorthea Jørgensen fra Damgaarden. Niels var søn af kromanden i Ørum, og blev derfor kaldt Kroman. I flere perioder (1836 – 1960) har ejerne af Damgaarden været sognefoged i Vammen. …Læs resten →
Pøtgaard var tilbage i tiden fæstegård under Tjele Gods. Gården blev frikøbt fra Tjele Gods den 21. september 1851 af Jens Mortensen. Pøtgaard var i samme slægt fra før 1600-tallet til 1895, hvor Jens Mortensen sælger til Jørgen Chr. Jørgensen, som var i familie med Jens Mortensens kone. Anton Pedersen som ejede gården fra 1919 til 1966 var den sidste som ”afdragede” på gælden til Tjele, og det var først i 1926 de sidste afgifter var betalt. Anton Pedersen var en bonde med stolte traditioner, og han fortsatte hele sin tid til han solgte ejendommen i 1966 at udføre …Læs resten →
Sønderholm har i mange år hørt under Tjele Gods, og lå i området tæt på kirken før den blev flyttet ud på Tjele Møllevej i forbindelse med udskiftningen. Den 19.januar 1875 bliver gården købt fri fra Tjele gods og Søren Nielsen (Søren Nicolai Laursen) bliver den første selvejer. Søren Nielsens søn Lars Peter Sørensen (kaldet Peter Nielsen) blev i 1885 viet til Ane Kirstine Dahl fra Vammen, og året efter i 1886 overtager Peter Nielsen Sønderholm. Peter og Ane kommer ud for en stor sorg, da de i 1917 mister 2 voksne børn. Deres yngste datter, Karen døde af …Læs resten →
Uglegaarden matr. 14, er placeret på adressen Løndalen 5. Allerede i forbindelse med udskiftningen i 1790erne udstykkes Rishøjgaard, matr. nr. 15a. fra ejendommen.Fra 14a er der udstykket Løndalen i 1989 og Bøgedalen i 2004. Stuehuset er bygget i 1848 der er bygget til 1956 og 1977.Nuværende udhuse er fra 1927 med omforandringer i 1966 og 1996. Ejendommen frikøbes fra Randrup Gods af Jens Jensen den 20. juni 1796. Tidslinie Fæstebonde Jakob Sørensen 1787: Folketælling: Jakob Sørensen, husbond, 36år, gift 1.gang Ingeborg Sørensdatter, hans kone, 25år, gift 1.gang Jesper Christensen, tjenestekarl, 41år, ugift Kirsten Sørensdatter, hans søster, 21år, ugift Fæstebonde …Læs resten →
Kjærsminde på matr. nr. 16, Hobrovej 40 Gårdens navn blev ændret fra Refsgaard til Kjærsminde af Søren Andersen Kærd, som ejede gården fra 1875 til 1920. Udflytning fra bykernen 1815, hvor den tidligere var placeret tæt på mejerigrunden, antagelig der hvor Langsø Børnehus findes. I 1817 blev gården frikøbt af Niels Christensen Spangsgård, som køber gården af Randrup Hovedgård for 700 Rigsdaler i sedler, som han låner hos broderen Peder Spangsgård fra Nr. Vinge. Lidt om Niels Christensen Spangsgård: Navnet Spangsgård forsvinder hurtigt, og han arvede sin svigerfars navn og blev ofte kun betegnet med navnet Niels Eriksen, i daglig …Læs resten →
Vestergaard nævnes flere gange i sidste halvdel af 1600 tallet. I 1688 nævnes at Vestergaard har tilhørt et ryttergods. Ved udskiftningen i 1791-92 er det Asmildkloster som ejer Vestergaard. Gården bliver købt fra Asmildkloster i 1810 af Jens Hansen på Marsvinlund. Samme år (juni 1810) bliver Vestergaard købt af Jens Sørensen (kaldet Vestergaard). Slægten “Vestergaard” boede / ejede gården fra før udskiftningen i 1791/92 frem til 1905. I perioden fra 1850 til sidst i 1860erne var Christian Jensen Vestergaard sognefoged i Vammen. Avlsbygningen mod vest er fra 1860erne og stuehuset er bygget omkring 1905. De 2 udbygninger, laden mod …Læs resten →
Gården var tilbage i tiden fæstegård under Asmildkloster. I 1810 købes gården af Anders Hansen på Marsvinlund, og allerede året efter i juni 1811 udstedes skøde til Ole Sørensen fra Anders Hansen på Marsvinlund. Jens Chr. Christensen, som køber gaarden omkring 1870, kommer fra Gammelby i Tjele Sogn og dette gør at han kaldes Jens Gammelby. Jens Chr. Gammelbys søn Søren Jensen bliver gift med Nikoline Jensen fra nabogården Vestergaard, og Søren får i 1904 lov til at føre navnet Gammelby. Søren Gammelby og Nikoline overtager Nedergaard i 1898 efter Sørens moder, men sælger den videre allerede i 1905. Samme …Læs resten →
Gården nævnes første gang tilbage i slutningen af 1600-tallet, hvor den tilhørte Viborg Domkirke. I 1722 blev gården købt af ejeren af Asmildkloster. I flere år har gården ligget som en ødegård under ejerskab af Asmildkloster, men den 1. juli 1800 købes ejendommen fri af Niels Jensen, som opfører Lejdagergård på den nuværende placering. Niels Jensen var søn af smeden i Overlund, og bliver derfor kaldt Niels Smed. Lejdagergård har tilhørt samme familie siden den blev opført 1800. I 1814 omkommer Niels Jensens kone Kirsten Jensdatter ved en drukneulykke. Kirsten får overbalance, da hun vil hente vand, og falder ned …Læs resten →
Tidslinie Fæstebonde Laurits Jensen, – 1797 FT 1787: Laurits Jensen, husbond, 29år, gift 1.gang, bonde og gaardboer Kirsten Christensdatter, hans kone, 26år, gift 1.gang Johanne Lauritsdatter, deres datter, 2år Anna Jeppesdatter, hans svigermoder, 62år, enke i 1.ægteskab, faar almisse Selveje til Laurits Jensen, 1797 – 1797 – Laurs Jensen får skøde på gården den 27. juni 1797. FT 1801: Laurits Jensen Dahl, 43år, gift 1.gang, gaardboer Kirsten Christensdatter, hans kone, 40år, gift 1.gang Johanne Lauritsdatter, deres datter, 15år Anne Lauritsdatter, deres datter, 13år Søren Lauritsen, søn, 12år Kristen Lauritsen, søn, 7år Niels Mogensen, – 1837 1818: Cop. …Læs resten →
Gården hørte i slutningen af 1700-tallet under Sr. Ibs Gods. Den blev frikøbt af fæstebonde Anders Nielsen, som får skøde på gården den 3. april 1797. Navnet på gården stammer fra Niels Braad Rasmussen, som boede på gården fra 1890 til 1930. Niels Braad var den sidste som drev gården før den blev solgt i 1931 til Niels Thorsgaard. Avlsbygningerne bliver brudt ned, men stuehuset sælges til Grønvald Fynbo, som starter et gartneri. Senere sælges gartneriet til Søren Møller, som er uddannet barber. Søren laver en barber- og frisørsalon i gavlen ud mod gaden. Da han senere bliver gift med …Læs resten →
Vejgaard 1946 Gården lå med stor sandsynlighed før udskiftningen midt i byen, placeret ved siden af Vestergård op mod kirkediget. Gården var sidst i 1700-tallet fæstegård under Sir Ibs Gods. Sir Ib var fæstebonde under Asmildkloster, og han ejede 4 gårde samt 5 huse i Vammen. Jens Nielsen (kaldet Nyemand) køber gården fri i juni 1797, hvorefter den bliver flyttet ud af byen og placeret på Tinghøjvej 25. Navnet Nymand stammer her fra Vejgård, og navnet har igennem rigtig mange år været meget kendt på egnen. Allerede i folketællingen 1787 fremgår at Jens Nielsen, som er bonde og gårdboer på …Læs resten →
Tidslinie FT 1787: Hans Christensen, husbond, 48år, gift 1.gang, bonde og gaardboer Kirsten Sørensdatter, kone, 40år, gift 1.gang, Søren Hansen, søn, 6år Inger Hansdatter, datter, 4år Selveje til Søren Sørensen, 17xx – 1792: Søren Sørensen ejer gården, som nu er udflyttet. Det var den første gård I Vammen, som blev selvejer og udflyttet. Jorden har nok mest været hede, da ejeren I 1801 er benævnt som husmand. FT 1801: Søren Sørensen, husbond, 41år, gift 1.gang, husmand Anna Sørensdatter, kone, 40år, gift 1.gang, Kirsten Olesdatter, 8år, mandens søsterdatter De næste ejere i Haugaard er Jens Christensen og …Læs resten →
Der findes en præsteliste over præster i Vammen fra slutningen af 1500-tallet, hvor den første præst vi kender med sikkerhed hedder Anders Poulsen. Vammen Præstegård var indtil langt op i 1900-tallet den største gård i landsbyen, og det var ikke unormalt at der var tilknyttet 5 til 7 tjenestefolk. I 1923 blev der udstykket 4 husmandsbrug fra Præstegården, som led i en storstilet udstykningsplan i Danmark. Vi har kendskab til at avlsgården har været bortforpagtet siden 1845, hvor Christiane og Ole Nielsen fra Vinge blev præstegårdsforpagtere. Den sidste forpagter på præstegården blev Anna og Jens Peter Jørgensen, som drev gården …Læs resten →
Bundgaard var placeret på adressen Nørregade 14, før bygningerne blev revet ned i 2006. Arealet blev efterfølgende anvendt til byens rekreative område “den grønne kile” . Bundgaard var fæstegård under Fastruplund og blev solgt fra Fastruplund den 24. juni 1847. Første ejer var Peder Bundgaards enke Ane Andersdatter, som købte gaarden for 2.100 Rbd til fri ejendom. Jagten skulle dog stadig tilhøre Fastruplund. Følgende beretning har jeg fået fra Selma Bundgaard, som var datter på gården i midten af 1900-tallet: Anders (Bundgaard) Pedersen som havde gården i perioden 1862 til sin død den 18/9 1879, efterlader sig sin kone Ane …Læs resten →
