Initiativ til Vammen Forbrugsforening i 1888
Vammen Forbrugsforening blev stiftet i 1888. De første år lejede man sig ind hos Peder Christian Pederesn i Nedergaard (Grøndalsvej 5); her lejede brugsen 2 fag af ejendommen. I 1893 købte man matr. 31b (Grøndalsvej 7) af Stamhuset Lüttichau Tjele, hvor der lå et gammelt bindingsværkhus, som man kunne anvende til brugs. Vammen var en af de første landsbyer på egnen som fik sin brugsforening. Den blev stiftet som ’Forbrugsforening’, med hovedvægt på kolonialvarer.
Ved den stiftende generalforsamling blev de første bestemmelser vedtaget. Brugsuddeleren blev fæstet af bestyrelsen og havde ikke nødvendigvis en uddannelse, som havde noget at gøre med handel, markedsføring eller regnskab.
Fra det stiftende møde lyder: “Den 22 Marts 1888, afholdtes et møde om oprettelse af Forbrugsforeningen for Wammen og Omegn, hos Jens Andersen Bak i Wammen, det blev enstemmig vedtaget at begynde så snart som mulig. Til Bestyrelse valgtes: L.K. Germansen, P.N. Donkjær, Jens Andersen Bak, Søren Andersen Kjær og Thomas Th. Møller, Formand. Til Revisorer valgtes: Forpagter H. Nielsen og Søren Jensen, paa 1 år.”
På ovennævnte møde forelå et udkast til love, som blev vedtaget. Af punkt 1 i lovene fremgår følgende formål med foreningen: “Foreningens formål er ved parti indkjøb og kontant betaling at sikre dens medlemmer gode, uforfalskede varer, til billigste mulige priser; Spirituøse drikke undtaget.”
Tidslinie
De første brugsuddelere 1888 – 1897
I starten var det bestyrelsen, som selv stod for dele af driften af Forbrugsforeningen. Formanden samt bestyrelsesmedlemmer blev valgt på det årlige bestyrelsesmøde, og derefter var det bestyrelsen som udnævnte “bestillingsmænd” og “udleveringsmand”.
De første “uddelere” var personer fra byen, som ikke havde prøvet at drive en butik/forrretning før, så det var svært at få Brugsen til at gå rundt. Den første uddeler var Niels “Skrædderen”, derefter “Jordmoder” Mads og så Jens Bak.
Der fortælles historier om den første såkaldte “uddeler”. Han fik ikke altid åbnet butikken om morgenen, fordi der var blevet kigget lidt rigeligt til brændevinsbeholdningen om aftenen forinden.
Nogle borgere fra Vammen gik til Mikael Kvorning for at overtale ham til at blive uddeler i brugsen. Mikael Kvorning var kommet til byen i 1891 og startet som karetmager, men han tog pladsen som brugsuddeler, og det viste sig, at han var særdeles dygtig, og Brugsen kom hurtigt på fode.
Netop fordi Michael Kvorning var så dygtig, blev han senere hentet til Løvel, Onsild og Rødding for at ’sætte tingene i system’ i disse brugsforeninger.
Lønnen for en brugsuddeler var ikke attraktiv: 5½% af omsætningen, bolig, have, belysning, brændsel og 5 pund tobak. Men så forventedes han også at byde på en pibe tobak når folk hentede deres varer.
I 1896 mistede Mikael Kvorning sin første kone, og året efter i 1997 hentede Mikael Kvorning sin søster Margrethe Jensen samt hendes mand Jens Peter Jensen til Vammen for at blive uddelerpar i Brugsen. Mikael Kvorning blev i 1897 gift igen, og flyttede til Sønder Onsild for at blive uddeler i Brugsen.
Jens Peter Jensen, Uddeler 1897 – 1932
Jens Peter Jensen blev gift med Margrethe Kvorning fra Løvel den 29. november 1897, samme år som de bliver uddelerpar i Vammen Brugsforening.
Margrethe, søster til Mikael Kvorning, havde som sin bror også evner der kunne bruges ifm at drive en brugs. Hun var til stor hjælp for Jens Peter Jensen og sammen fik de en god start i Brugsen i Vammen.
Jens Peter og Margrethe nåede at få 2 børn sammen, Karen Kirstine i 1899 og Jens Peter i 1900. Desværre er glæden kort, for allerede i 1901 den 5. august dør Margrethe.
FT 1901:
Jens Peter Jensen, 27/9 1868, gift, Fiskbæk, husfader, uddeler
Margrethe Jensen, 1/11 1870, gift, Løvel, husmoder
Karen Kirstine Jensen, 26/2 1899, Vammen, barn
Jens Peter Jensen, 20/9 1900, Vammen, søn
Jens Severin Jensen, 24/10 1889, Løvel, slægtning
Kirstine Pedersen, 2/4 1890, Ravnstrup, barnepige
Nye bygninger på Nørregade fra 1902
I 1902 flyttede forretningen op i nye bygninger på Nørregade. Der var i mange år en betydelig forretning, både med kolonial, foderstoffer og materialer, som man kunne få brug for i den daglige drift rundt omkring på gårdene. Der var et pakhus, hvor en stor mølle trak alle de mekaniske dele af virksomheden, som blandt andet formalede foder. I begyndelsen bestilte man sine varer og hentede dem efter aftale. Senere var der åbent dagligt.
I en artikel i Viborg Stifts Folkeblad 1902 kan man læse, at den nye Brugsforenings bygning blev indviet 19. oktober 1902. Der blev afholdt et arrangemenat i brugsen, med deltagelse af 300 personer (medlemmer med hustruer). Af artiklen fremgår: “Man besaa først den flotte, velindrettede og statelige Bygning, der har kostet ca. 6½ Tusind kr. Derefter nødes Chokolade og Kaffe, hvorefter Adv. Broberg Sjørslet, holdt et velgennemtænkt Foredrag om Andelssagen”.
I Viborg Stifts Folkeblad kan man i 1904 læse lidt om hvordan Vammen Brugsforening har det. Af referatet fra generalforsamlingen i Vammen Forsamlingshus februar 2004 fremgår: “Forretningsføreren oplæste Regnskabet, som derefter enstemmig godkendtes. Det udviste en samlet Omsætning af 68.115 Kr. 92 Øre mod 62.789 Kr. 13 Øre i 1902. Ialt en Stigning af 5.326 Kr. 79 Øre. …. I Overskud udbetales 9Pct.”.
Efter Margrethes død ansætter Jens Peter Jensen en husholderske, Karen Jensen fra Kvols, som han gifter sig med den 21. februar 1904 i Vammen kirke. Godt 5 måneder efter den 2. august 1904 føder Karen Jensen en datter, som får navnet Margrethe Jensen.
FT 1906:
Jens Peter Jensen, 27/9 1868, gift, husfader, uddeler i Brugsforeningen
Karen Jensen, 3/8 1878, gift, husmoder
Karen Kirstine Jensen, 26/2 1899, Vammen, barn
Jens Peter Jensen, 20/8 1900, Vammen, barn
Margrethe Jensen, 2/8 1904, Vammen, barn
Nikoline Kolamine Niklaisen, 29/10 1889, tjenestetyende
Karl Israelsen, 11/11 1882, tjenestetyende
Kristian Rasmus Larsen, 14/11 1887, tjenestetyende
FT 1911:
Jens Peter Jensen, 27/9 1868, gift, Fiskbæk, husfader, uddeler
Karen Jensen, 3/8 1878, gift, Kvols, husmoder
Karen Kirstine Jensen, 26/2 1899, Vammen, barn
Jens Peter Jensen, 20/8 1900, Vammen, barn
Margrethe Jensen, 2/8 1904, Vammen, barn
Dorte Jensen, 11/3 1907, Vammen, barn
Jens N. Jensen, 10/9 1888, ugift, Batum, kommis
Rasmus Jørgensen, 6/2 1879, ugift, Bigum, tyende
FT 1916:
Jens Peter Jensen, 27/9 1868, gift, Fiskbæk, husfader, uddeler
Karen Jensen, 3/8 1878, gift, Kvols, husmoder
Karen Kirstine Jensen, 26/2 1899, hans datter
Jens Peter Jensen, 20/8 1900, hans søn
Margrethe Jensen, 2/8 1904, Vammen, deres datter
Dorthea Marie Jensen, 11/3 1907, Vammen, deres datter
Frederik Clausen, 10/12 1882, ugift, tjenestetyende, ekspedient
Jens Nicolai Jensen, 10/9 1888, ugift, tjenestetyende, ekspedient
FT 1921:
Jens Peter Jensen, 27/9 1868, gift, Fiskbæk, husfader, uddeler
Karen Jensen, 3/8 1878, gift, Kvols, husmoder
Margrethe Jensen, 2/8 1904, Vammen, deres datter
Dorthea Marie Jensen, 11/3 1907, Vammen, deres datter
Søren Fauerholt, 4/7 1893, ugift, Ørum, pakhuskarl
Valdemar Hansen, 29/8 1894, Ørbæk, kommis
Morten Madsen, 20/4 1901, Aalborg, kommis
FT 1930:
Jens Peter Jensen, 27/9 1868, gift, Fiskbæk, husfader, uddeler
Karen Jensen, 3/8 1878, gift, Kvols, husmoder
Jens Peter Jensen, 20/8 1900, uddelerens søn, kommis
Margrethe Jensen, 2/8 1904, Vammen, deres datter
Dorthe Marie Jensen, 11/3 1907, Vammen, deres datter
Jakob Johan Sørensen Bauer, 9/3 1905, kommis
Jens Peter Laurits Hansen, 6/3 1897, Rudkøbing, tjenestekarl, Møllerist
Jens Peter Friisgaard Kjær, 21/4 1893, Vejle, tjenestekarl, Møllerist
Jens Peter Jensen var Brugsuddeler fra 1897-1932, og holdt god orden på det hele i en tid, hvor Brugsen udviklede sig på mange måder.
Poul N. Klavsen, Uddeler 1932 – 19xx
Poul N. Klavsen bliver uddeler i Vammen Brugsforening i 1932.
FT 1940:
Poul Nicolaj Klavsen, 2/11 1892, Lund Viborg amt, gift den 27/1 1922, husfader, uddeler
Inger Marie Louise Klavsen, 2/1 1898, Gestelev Svendborg, gift, husmoder
Elmar Børge Klavsen, 4/8 1922, Vester Velling, ugift, lærling, hjælper med driften
Lilly Agnethe Klavsen, 22/8 1923, Vester Velling, ugift, hsd, hjælper med driften
Ninna Harriet Klavsen, 2/1 1925, Vester Velling, barn
Ellen margrethe Klavsen, 11/5 1927, Vester Velling, barn
Esther Reiki Klavsen, 30/6 1929, Vester Velling, barn
Bent Preben Klavsen, 29/9 1933, Vammen, barn
Kaj Finn Klavsen, 25/3 1936, Vammen, barn
Jann Kurt Klavsen, 26/6 1939, Vammen, barn
Fra foder til kolonial
Vammens første brevsamlingssted blev oprettet i Brugsforeningens kontor, og der blev mere og mere vægt på kolonialvarer op gennem 1900-tallet. I den sidste del af 1900-tallet reducerede Brugsforeningen efterhånden sit virke til kun at omfatte kolonialvarer.
Brugsen blev lukket i 1989
Brugsen blev lukket efter en extraordinær generalforsamling 5. januar 1989. Bygningen blev opkøbt af en række af byens borgere, som etablerede en værelsesudlejing. Foto til venstre er fra Viborg Stifts Folkeblad, hvor det beskrives, at der ville ske en ombygning af Brugsen i nærmeste fremtid, med brug af lokale håndværkere.
Flere mindre virksomheder har senere haft til huse hér. I 1990 åbnede Hanne Lykke Boel Kristensen en frisør salon med solarium: “L.B. Frisør og Solcenter”.