Der havde været drengespejdere nogle år i Vammen, da ‘Dresse’ startede en gruppe pigespejdere. Nedenfor fortæller Birtha Thorsager om hendes erindringer i perioden 1962-1969.
Dette er hvad jeg husker om pigespejderne i Vammen i perioden 1962 – ca. 1969.
Af Birtha Thorsager
Pigespejderne i Vammen.
I 1962 startede en pigespejdergruppe i Vammen. I mange år havde der været drengespejdere (KFUM-spejdere) og nu kom pigerne med. Baggrunden var egentlig en ganske tragisk hændelse, nemlig at en ung pige på knap 18 år var blevet dræbt i en trafikulykke i efteråret 1960, og for at hjælpe og støtte familien (moderen ”Dresse” Andersen) foreslog pastor Carl Brinkkjær og førstelærer Ejlif Gustavussen, at hun skulle stå i spidsen for pigespejderne i Vammen. (KFUK-spejderne – nu De grønne Pigespejdere). Forarbejdet blev gjort i løbet af 1961 og den 27. januar 1962 holdt pigespejderne i Vammen stiftelsesfest i forsamlingshuset.
Den store lejr i 1962 ved Hald Hovedgård
Den allerførste store lejr vi var på med Dresse som tropsfører, var den store Landslejr ved Hald Hovedgård sommeren juli 1962.
Det der bl.a. er værd at bemærke, er at madrasserne var hjemmesyede madrasvår, som blev fyldt med halm. Toiletterne var lange dybe grøfter, hvorover der var placeret nogle brædder, man kunne sidde på. ”Toiletterne” var skærmede af lærredsophæng også mellem hvert ”sæde”.
Der var på lejren opstillet ”telefonbokse”, så man havde mulighed for at komme i forbindelse med omverdenen.
(På ”lejrområdet” er nu anlagt Herningvejen mellem Vejlevej og afkørslen til Hald Ege samt sportspladsen ved Hald Ege Skole.)
Den næste store landslejr (landslejrene blev holdt hvert. 5. år) var i 1967 ved Borup på Sjælland.
Spejdertroppen var på lejr hver sommer
Hver sommer var spejdertroppen på lejr et eller andet sted i Danmark, og i løbet af året var vi af og til på weekendture og dagsture.
Ugentlige møder i patruljerne og månedligt møde i troppen
Møder for hele troppen blev afviklet en gang om måneden.Spejdermøderne i den enkelte patrulje blev holdt en gang om ugen, hvor vi bl.a. tog spejdermærker. Og som jeg husker det, var vi ret disciplinerede og startede og sluttede spejdermøderne efter en bestemt skabelon.
Vi sluttede altid med ”spejderbror, her er min hånd” (selv om det var piger)
Reglementeret påklædning
Påklædningen var ”naturligvis” reglementeret, dvs. spejderuniform med hue eller hat, strømper og sko skulle være af en bestemt farve og så hilste man altid med ”spejderhilsen”.
Godt samarbejde med andre i den jyske division
KFUK-spejderne i Vammen havde et godt samarbejde med spejderne i 14. jyske division, som bl.a. omfattede spejderne i Viborg, Vorde, Ulbjerg og Skals. Sommerlejrene var som regel sammen med disse grupper.
Det var også bl.a. hele 14. jyske division, der hvert år Kr. Himmelfartsdag gik i optog fra Viborg midtby med faner og musik i spidsen til et område ved Klostermarken. Det var altid en festlig dag.
Efter nogle år ønskede Dresse ikke længere aktivt at stå i spidsen for pigespejderne og overlod hvervet til mig (Birtha Thorsager). Dresse var dog stadig i kulissen som støtte. I slut 60-erne begyndte pigespejderne i Vammen at samarbejde med drengespejderne. På dette tidspunkt var lærer Henning Pedersen, Rødding, i spidsen for drengene (Sødal-gruppen). Sommeren 1969 flyttede jeg til Viborg og senere til Århus mhp. uddannelse og forlod derfor spejderarbejdet.