Grønvald-Fynbo var en meget bemærkelsesværdig Vammens-borger. Han kom til Vammen fra Lolland, og fungerede som lærer ved Vammen Skole i over 25 år. Hans julehæfter, først for børn og derefter for voksne – blev landskendte. Takket være dem var Vammen Posthus landets største provins-posthus i december. Grønvald Fynbo satte på mange måde sit præg på Vammen.  Han skrev sine erindringer ned i et firebindsværk, som er hos hans barnebarn Aase Fynbo. Hun har nedskrevet nogle uddrag fra disse erindringer, klik  Aase-Fynbo-noter fra Grønvald-Fynbos erindringer. vald-Fynbos erindringer

 

Grønvald-Fynbo blev landskendt med ’Ved Julelampens Skær’ 

Siden julehæftet ’Ved Julelampens Skær’ blev udgivet første gang i julen 1918 har der været mange danske familier – især på landet – som har kendt bogen og gjort det til en del af deres årlige juletradition. Det er en bemærkelsesværdig historie for forlaget havde til huse i Vammen, og det var grunden til at Vammen Posthus en overgang var landets største provins-posthus i december måned, hvor Viborg Postvæsen etablerede en helt særlig ’gren’ af deres postekspedition i Vammen. I 1918 udsendte Grønvald-Fynbo for første gang dette i 14.500 eksemplarer.

Det var verdens første julehæfte for voksne mennesker.

Julehæftet fik national betydning under 2. verdenskrig

Julehæfterne blev en stor succes, og antallet af udgivelser steg. Under 2. verdenskrig var der over 300.000 eksemplarer. Det blev betragtet som et nationalt samlingspunkt. Under krigen var der dog papir-rationering, så der var bestilt over 50.000 flere eksemplarer, end der kunne trykkes pga. papirmangel.

Grønvald Fynbo blev født på Lolland

Peter Grønvald Rudolf Sørensen Fynbo blev født 15/12 1879 i Soesmark tæt på Guldborgsund. Nogle år senere købte hans forældre en ejendom i Kartofte, på 10 ha. med tilhørende mose. Han har beskrevet hvordan hvordan han som barn og ung strejfede om i mosen om sommeren og lod fantasien få frit løb. Han oplevede sin barndom med de to yngre søstre som dejlig. , men besluttede sig for i en ung alder at han ikke ville være landmand: han ville læse og studere. Han begyndte også at skrive i en meget ung alder, Allerede som 14-15 årig prøvede han sig selv af som forfatter, da han skrev en lille novelle og selv betalte for at få den trykt i 500 eksemplarer.

Landets yngste skolelærer 

Han blev færdiguddannet som lærer fra Vordingborg Seminarium, og flyttede til Vammen som førstelærervikar i 1900. Denne stilling fik han efter at han havde afsluttet et vikariat i Hald v/ Randers, som han startede på 4 dage efter sin eksamen.

Førstelærer-jobbet i Vammen blev hurtigt besat af en anden. Så han flyttede og fik et kortvarigt vikariat i Sønderho, men så blev der en andenlærer-stilling ledig i Vammen, og han søgte og fik den.

Flere jobs ved siden af at være skolelærer

Hans lærerløn på 600 kr. årligt gav ham ikke meget grundlag til at etablere sig, og dén situation tog han hånd om på flere måder. Dels havde han flere jobs ved siden af sin lærergerning: han blev ansat hos Jens Kvorning som ’beregner’ af tiendeydelser, som på dét tidspunkt var ved at blive lavet om, for 20 kr. om dagen, hvilket var mere end 10 gange hans lærerløn. Derudover varetog han også jobbet som regnskabsfører i Brugsforeningen.

Stifter af Danmarks Lærerforbund

Han reagerede også ved at tage initiativ til stiftelse af Danmarks Lærerforbund – som han blev formand for i 1903. Herefter rejste han rundt i landet og opfordrede til protest mod ’sulteløn’. Resultatet blev bl.a. at lærere på landet ikke måtte tjene mindre end 30 kr/mdr. plus kost og logi.

Forfatter side 1901, hvor han på eget initiativ udgav ‘Eventyrskatten’

Men han begyndte også at skrive og udgive skrifter: i 1901 udgav han en lille eventyr-samling: ’Eventyrskatten’, som indeholdt 12 danske folkeeventyr. I 1905 kom ’Eventyrbogen’, hvoraf han solgte 1200 eksemplarer gennem lærer-kolleger, for 50 øre stykket, heraf 10 til sælgeren.

Ægteskab med Kirsten Marie og adoption af Vagn

Grønvald Fynbo giftede sig i 1904 med Kirsten Marie, som var datter af Gårdejer Niels Knud i Vammen – med lidt modstand fra sin kommende svigerfar, som ikke syntes at en andenlærer var et passende parti for deres datter. Men – det unge par holdt fast. De blev gift, og de købte ’Damhuset’ i 1904, og fik opført Villa ’Solvang’ i 1908. I 1912 adopterede de sønnen Vagn. 

Da vi endnu ikke havde fået børn, besluttede min søster Laura Buxbom og hendes mand, at vi måtte adoptere deres yngste søn lille Vagn. Han var en lille purk på knap 1 år da han kom til os i 1912 og vi var lykkelige for ham. 

Fra Grønvald-Fynbos erindringer, nedskrevet af Aase Fynbo

Eget forlag fra 1908, hvor Solvang blev bygget 

I 1908 etablerede han sin ’rigtige forlæggervirksomhed’ og byggede Solvang (klik hér ) og udgav en julebog, som han kaldte ’Historiebogen’, målrettet mod dansk skole-ungdom. Den blev en stor succes: den blev bestilt i cirka 25.000 eksemplarer. De sidste 10.000 måtte trykkes under stor huj og hast for at nå det inden jul – der var kun planlagt trykning af de første 15.000! Den blev efterfulgt af en årlig bog, og skiftede navn til ’Historiebogen Børnenes Julebog’, som fortsatte med at udkomme frem til 1960erne. I 1913 begyndte han endvidere udgivelsen af julebogen for de mindre børn: ’Den lille Historiebog’. Som beskrevet ovenfor udgav han det første julehæfte for voksne i 2018: “Ved Julelampens Skær”, som for alvor blev landskendt. 

En god lærer, som var glad for sin lærergerning  

Grønvald-Fynbo blev beskrevet som en god lærer. Han blev aldrig førstelærer fordi han ikke havde en påkrævet eksamen i sang og musik, men han fik førstelærer løn efter 20 års anciennitet. Ifølge sine egne optegnelser var han altid glad for sit fag som lærer. Ikke desto mindre holdt han op som lærer i 1925 for at hellige sig forlaget, og hans familie arbejdede hårdt året rundt med kommunikation, salg, administration og udarbejdelse af julehæfterne.

 

 

 

Travle tider med julehæftet

Alle familiemedlemmer og en del fra vennekredsen hjalp til i de første mange årtier, når det var allermest hektisk ved juletid. Strategien var at holde prisen på udgivelserne forholdsvis lav og lade de, som solgte og formidle hæfterne ude på skolen, få deres del af fortjenesten.

Dette betød jo selvfølgelig at familien Grønvald-Fynbo ikke fik så høj en fortjeneste. Ikke desto mindre endte han med at være den rigeste mand i Vammen og omegn. Det betød ikke at han blev snobbet eller holdt sig for sig selv – tvært imod. Han var kendt som et menneske, som man altid kunne komme til. Han tog altid den lille mands parti, og han var kendt for at hjælpe folk med deres selvangivelser, og hvad de ellers havde af problemer.  

Kirsten Marie var syg i mange år 

Grønvald-Fynbo’s kone Kirsten Marie var syg i 40 år, muligvis af en ondartet gigtsygdom. Grønvald-Fynbo passede og plejede sin hustru, så godt han kunne. Han sørgede for at der var tjenestefolk og en personlig sygeplejerske til hende, og hun var afsted på flere kurophold. Hun blev aldrig rask, og hun døde i 1951. Det pinte ham midt i glæden over alt dét, som han havde drømt om som barn og rent faktisk havde opnået.  

En bekymrende tid under 2.verdenskrig, hvor sønnen Vagn var indsat i Frøslevlejren

Tiden under anden verdenskrig, hvor hans søn Vagn, var indsat i Frøslevlejren, havde også været en bekymrende tid for ham og familien, men han blev heldigvis ikke sendt videre, og kom hjem i god behold kort tid efter befrielsen, se beretningen nedenfor. 

“Under 2. verdenskrig var Vagn modstandsmand, uden at jeg anede det. Han blev arresteret af Gestapo september 1944 og ført til Frøslevlejren. Efter befrielsen nåede han hjem til byen d.6.maj. En masse mennesker var samlet ved havelågen med flag og blomster for at ønske ham “Velkommen hjem”, Men vi stod der kom en flyvemaskine lavt henover og hilste ved at vippe med vingerne. Efter 2.verdenskrig havde Ellen og Vagn 4 børn boende på skift: 3 tyske og 1 fra Frankrig. Med Lisbeth fra Østrig blev det til et livslangt nært venskab”. 

Fra Grønvald-Fynbos erindringer, nedskrevet af Aase Fynbo.

Ved sin 80-års fødselsdag beskrev han sig selv som lykkelig:

“Når man har nået de 80, ser man ikke længere fremad mod ny mål. Man gør dagens gerning, så godt man kan, takker for hver dag, man får foræret og nyder nuet. Jeg er et lykkeligt menneske. Alle mine drømme og ønsker er gået i opfyldelse, men jeg har nok også været heldig. Min vej har været bestrøet med roser, og selvfølgelig har jeg mærket tornene, men ligesom soluret har jeg altid kun talt de lyse timer.”

Fra Grønvald-Fynbo’s erindringer 

 

Grønvald-Fynbo døde i Vammen 1962

Grønvald-Fynbo døde i Vammen 18. januar 1962, som en succesfuld bog-forlægger, og som en indflydelsesrig person i lokalområdet: formand i en årrække for Viborg Omegns Lærerkreds (1914-1921), og fra 1903 og en årrække også formand for ’Dansk Lærerforening’. Han var sognerådsformand i Vammen-Lindum-Bigum kommune gennem 8 år. Han var også folketingskandidat i Løvelkredsen i 1908 og 1920, og havde efter sigende rigtig mange meninger om mange ting, og blandede sig gerne i debatten. Han skrev endvidere 4 bind håndskrevne erindringer .

’Med Grønvald-Fynbo som lærer var skolestuen altid lys og festlig. Han var altid i godt humør, vidunderlig levende og dybt interesseret i alle tidens aktuelle begivenheder. Fynbo var en beåndet fortæller, der gjorde fagene levende og vakte vores interesse og arbejdslyst. Der var altid, i det han fortalte, noget der berigede og varmede, noget vi tog til os og huskede’.

Beskrivelse fra én af hans elever ved Vammen Skole, fortalt ved hans begravelse