Der har været flere transportveje til og fra Vammen – både til vands og til lands. På denne sider kan du finde nogle af historierne om rutebiler og søvejene omkring Vammen. 

Pramfart på Skals å 

Fra tidlig tid har søvejene været vigtige transport-årer,  og der går flere åer forbi Vammen, blandt andet Skals Å. Her var der masser af trafik med pramme – ‘kågfart’ blev det kaldt.

I 1956 beskrev Åge Thy fra Klejtrup betydningen af denne kågfart tilbage i 1700-tallet. Beskrivelsen er blandt andet baseret på en indberetning til Det Danske Kancelli fra Rinds Herred i 1743. Gennem tiderne er der blevet transporteret træ, jydepotter, korn, personer og masser af andre varer, og der var blandt andet landingssteder flere steder mellem Bigum og Lindum. Læs her en spændende beretning:  KÅGFART PÅ SKALSÅEN OG FJORDEN

Vammens første rutebil startede i 1920

Vammens første rutebil, som kørte fra november 1920 til Viborg.

Den første rutebil kørte fra Vammen til Viborg den 20. november 1920, og medtog tre passagerer fra Vammen til Viborg: snedkerens kone Anne Marie Pedersen og uddelerens kone Karen Jensen, samt hans mor. Der stod to mere på rutebilen fra Rødding. De kunne sidde på én af de to lange træbænke, der var ned langs siden af ’kassen’.

Varebil og rutebil med to ugentlige kørsler til Viborg

Laurids Jensen havde taget initiativet og investeret i rutebilen. Han havde givet 1500 kr for selve karosseriet – det vil sige ’kassen’ som var på rutebilen – til snedkermester Richard Jensen i Vammen, som havde bygget det. Rutebilen kørte to gange om ugen, og ikke efter nogen helt fast køreplan. Nogle gange var den lavet om til varebil – simpelthen ved at ’kassen’ blev løftet af med et hejseværk, og så kørte den varer og pakker, og ikke nødvendigvis på ruten.

Ny rutebil til efterhånden flere og længere ruter

Efter kort tid tilbød sadelmager Mortensen i Viborg at polstre sæderne for ’halvtredie hundred kroner’ (250 kr). Efter cirka 1½-2 år købte Laurids Jensen dog en ny rutebil til den samlede pris af 7727 kr., og så begyndte han også at køre til Hobro. Den havde luft i dækkene – i modsætning til den første rutebil, som havde massive gummihjul. Da Laurids Jensen i 1934 afstod ruten til Søren Nielsen i Vammen, kørte den til Viborg 27 gange om ugen. Herefter overtog han den fædrene gård, og året efter overtog Laurids Jensen Hornum-Viborg rutebilen og udvidede den til at gå fra Viborg til Års over Aalestrup, i årene 1935-1945.

Kredit og fleksibel køreplan

Man kunne køre på kredit, så nogle mennesker havde månedsbetaling for deres kørsel. Rutebilen holdt og ventede ved endestationerne. I de første år ventede den til der var samlet de folk, som ’nogen vidste skulle med’, og så kørte den. Indimellem var der nogen, som skulle et ærinde, og så ventede man allesammen. Det skete også at chaufføren ind imellem foretog indkøb for folk, og tog det med tilbage fra Viborg. Under 2. verdenskrig blev der kørt med gas-generator, som fungerede på tørv og træ.