Vammen Andelskasse havde til huse hér på Nørregade 8, i lokaler som blive bygget i slutningen af 1960erne. Andelskassen blev stiftet i 1919, og startede uden faste lokaler. I 1931 etablerede Andelskassen sig i huset, hvor  Husflidsforeningen havde hjemme. Selvom man købte hele huset, var der brug for større lokaler, og man påbegyndte derfor planlægning og bygning på Nørregade 8, fra midten af 1960erne. Nedenfor vælger vi at bringe hele historien om Vammen Andelskasse hér. 

 

Vammen Andelskasse stiftes i andelsbevægelsens ånd i 1919

Omkring 1920 havde andelsbevægelsen virkeligt grebet om sig i Danmark. Vammen Forbrugsforening var stiftet i 1888 i Vammen, og Vammen Andelsmejeri var blevet stiftet i 1912. En del af byens foregangsmænd havde også kastet deres blik på det tiltagende antal af ’andelskasser’, som spirede frem rundt omkring. Den 6. november 1919 indkaldte et lille udvalg til møde i Vammen Forsamlingshus, hvor Sognerådsformand Jens Kvorning byder velkommen og lærer Grønvald Fynbo forelagde ’sagen’: at man ønskede at oprette en af de såkaldte Andelskasser for Vammens og omegns beboere. Det lille udvalg havde sat sig ind i sagerne og havde allerede lavet et udkast til love, som ’Andelsbanken’ (en anden af andelsbevægelsens pengeinstitutter) havde godkendt.

Forsamlingen var handlekraftig. De besluttede sammen aften at godkende og underskrive lovene og vælge det første repræsentantskab samt bestyrelse. Allerede den 13. november afholdtes det første repræsentantskabsmøde, hvor repræsentantskabet og bestyrelsen konstituerede sig. Bestyrelsen bestod af kasserer og bogholder, og så repræsentantskabsformanden som ’menigt medlem’. Den 22. januar 1920 havde Vammen Andelskasse 56 aktive og 2 passive medlemmer.

Andelskassen blev gradvist til ‘en rigtig bank’

Herefter fulgte nogle år, hvor banken i højere og højere grad blev til en ’rigtig bank’, som for eksempel gave lønninger til medarbejderne (hhv. 400 og 200 kr årligt til bogholder og kasserer, og 50 kr. til deling til revisorerne, i 1921). Bogholder og kasserer var der som regel begge i bankens åbningstider, men bogholderen stod derudover for at kontrollere checks osv. Indtil 1931 havde den til huse privat hos bogholder/kasserer, og der betaltes 1 kr per kontordag til lokaleleje.

Den 7. maj 1921 drog bestyrelsesformand Henrik Nielsen til Fredericia for at medvirke ved dannelsen af Sammenslutningen af de Danske Andelskasser. Man forsøgte sig i de efterfølgende årtier med forskellige alliancer og sammenslutninger, og nogle af dem brød sammen eller ophørte med at eksistere. Man havde samarbejde med Andelsbankens Viborg-afdeling fra 1940. Vedtægterne, som var blevet godkendte i 1925, var de gældende vedtægter frem til 18. april 1978, hvor man vedtog et nyt sæt vedtægter på generalforsamlingen.

Andelskassen i egne lokaler fra 1931

Åbningstiderne var mandag og torsdag 13-15. Folk havde åbenbart svært ved at overholde dem: i 1930 indskærpede Grønvald-Fynbo på den årlige generalforsamling, at folk burde overholde kontortiderne i stedet for at opsøge personalet i deres hjem. Denne situation blev løst ved at få et kontorlokale på Husflidsskolen, Nørregade 22, som Andelskassen flyttede ind i i 1931. Disse lokaler husede Andelskassen indtil 1968, og de blev lidt forbedrede gennem tiderne, som fx anført i protokollen 4. juni 1936: ’banklokalet limfarves, vinduerne males indvendig, loftet hvidtes – og tørvekassen skal males’.

Andelskassen følger med op- og nedgange i årtierne omkring 2.verdenskrig

I 1930’erne kradsede krisen i Danmark, og der var også konkurser på Vammen-egnen. Andelskassen klarede sig igennem med meget få skrammer. I 1937 diskuterede man hvordan et eventuelt underskud skulle håndteres, i fald det kom til en lukning. Senere samme år tegnede man tyveriforsikring. Man kunne ikke udstede checks i perioden mellem 15. og 29. april 1940 – det afspejler, at situationen var en smule rystet lige hér efter Danmark var blevet besat. Men besættelsen nævnes ikke i protokollen én eneste gang 1940-1945. I jubilæumstidsskriftet udtrykkes der undren over dette. Den 1. marts 1945 var det nøjagtigt 25 år siden at Vammen Andelskasse havde sin første åbningsdag, og man afholdt generalsamling på denne dato med fælles kaffebord for ’medlemmer med hustru’, og oplæsning ved Emil Hansen fra Batum. Emil Hansen var en slags landmandspionér, hvis far var medlem af Folketinget.

Lige efter befrielsen i 1945 havde Nationalbanken i dybeste hemmelighed trykt nye pengesedler, og der skulle foretages pengeombytning 23. juli 1945. Det nævnes heller ikke i protokollen, selvom man kan forestille sig, at det havde sat banken på den anden ende.

Rivende økonomisk udvikling op gennem 1940rne og 1950erne

Man fornemmer fra protokollerne, at der skete store ændringer i samfundet op gennem 1940erne, og at man faktisk havde at gøre med stærkt voksende pengebeløb. Se en lille tabel, som viser hvordan indlån og udlån udviklede sig i perioden fra 1930 til 1994. Pengene ændrede selvfølgelig også værdi gennem årtierne, og dette er selvfølgelig også afspejlet i de stærkt voksende beløb. 

 

Man besluttede i midten af 1940erne at sælge en del højt forrentede obligationer og købe kortfristede statsobligationer, og man solgte obligationer fra ’Jysk Landkreditforening’ for 140.000 kr og købte for 300.000 kr 2,25%-statsobligationer. Det er ret imponerende beslutninger, for både repræsentantskab og bestyrelse bestod af ’ganske almindelige mennesker’ uden uddannelse i hverken bankvæsen eller økonomi. 

I 1950’erne fulgte Andelskassen med under en rivende samfundsudvikling. Billån figurerede i stor stil. I 1954 trækker Grønvald-Fynbo sig tilbage efter at have været formand for repræsentantskabet i 31 år, og Otto Germansen blev valgt i stedet. I 1962 er der hårdt træk på kassekreditterne, i og med at priserne på landbrugsvarer stiger – og dermed trækker Andelskassen også hårdt på kassekreditterne i Andelsbanken.

Andelskassen beslutter at flytte i større lokaler

Vammen Andelskasse havde som beskrevet ovenfor til huse i Husflidsskolens bygning fra 1931. På et repræsentantskabsmøde den 27. februar 1964 redegjorde bestyrelsen for et møde, de havde haft med Husflidsskolen om at købe ejendommen og samtidig overtage gælden (7000 kr). Samtidig udbetaltes 2000 kr til en fond til ungdomsformål. Der oprettedes en byggefond, og 10.000 kr af bankens overskud blev anbragt hér. Til trods for at Vammen Andelskasse lige havde overtaget disse lokale, fremførte formanden på generalforsamlingen 11. marts 1965, at lokalerne var ved at være for små og knebne. Generalforsamlingen gav repræsentantskabet bemyndigelse til at købe hus eller grund til formålet.

I 1966 havde bestyrelsen købt et hus og der skulle opføres en ny kontorbygning uden beboelse. Den 20. juli 1966 afholdtes der repræsentantskabsmøde på konditoriet i Vammen, hvor også håndværkerne var til stede. Tilbuddet lød på 83.750 kr + 3.000 kr til en ståldør til et brand- og dirkesikkert rum.

Omsider stod banken klar i 1968

Byggeudvalget fik til opgave at foranstalte byggeriet. Der kom imidlertid afslag på ansøgningen til at bygge på matrikel 32C, hvilket kom som en overraskelse. Alle planer stod stille indtil generalforsamlingen 1967, hvor man besluttede at fortsætte bestræbelserne. I august 1967 mødtes man endelig over godkendte tegninger og en godkendt byggetilladelse. Man åbnede et nyt tilbud, som lander på 90.499,20 kr. Den 20. februar 1968 var bygningen rejst, og håndværkerne blev inviteret på kaffe med brød og en snaps.

Senere på året blev den gamle bygning solgt for 18.000 kr., og opgørelserne viser at det kostede i alt 138.000 kr at bygge og etablere den nye Andelskasse. Åbningstiderne blev nu udvidet til tre dage om ugen 13-15.

I 1970 blev Andelskassen 50 år, og der indføres ny ledelsesstruktur

I 1970 havde Andelskassen 50 års jubilæum og der var festligt samvær i forsamlingshuset i dagens anledning, med underholdning ved redaktør Hagsholm fra Hammershøj, og en masse blomster og gaver til Andelskassen. I denne periode steg antallet af arbejdsopgaver. Det besluttes ved generalforsamlingen 1. april 1970 at ansætte den hidtidige kasserer Gunnar Nielsen som forretningsfører. Dermed kunne man også få plads til én fra Rødding-området i repræsentantskabet. 

Fra 1972 vælges S.P. Hesselberg som formand for både bestyrelse og repræsentantskab. Der blev således indført en ny ledelsesstruktur. I 1974 gik Andelskassen over til EDB-bogføring, og det blev højrentetid. Der var fx 12½% rente på børneopsparinger, og på konti med 12 mdrs opsigelse var der 12% rente.

Store ændringer i samfundsøkonomien gennem 1980erne og 1990erne

I november 1981 fik Andelskassen ny forretningsfører – Peder Skipper – som virker som direktør indtil Andelskassen i Vammen blev nedlagt. Peder og Tove Skipper berettede om deres liv i Vammen og med Vammen Andelskasse gennem 30 år, i ’Tjele på Langs 2016’ i artiklen ’Vores andelskasseliv i Vammen-Rødding Andelskasse gennem 30 år’.

I 1984 blev bygningen moderniseret og bygget om, bl.a. med nyt inventar og døgnboks, til i alt 727.000 kr. Der blev holdt reception den 24. november 1984. I 1996 blev naboejendommen, Damhuset, revet ned. Dette gav luft og plads til et lille anlæg og en parkeringsplads, som blev døbt ’Pederspladsen’ i forbindelse med en lokal revy.

Gennem 1980erne og 1990erne klarer Andelskassen sig pænt gennem op- og nedture. Der var mange udfordringer i en verden, som i stigende grad blev orienteret mod ‘store økonomier’. Der var tilsyn, gebyrer, rationalisering, kurs-udsving og mange begivenheder i verden, som også påvirkede banken i Vammen. Ved Andelskassens 75-års jubilæum blev der udgivet et jubilæumsskrift (bl.a. v/ P.C. Jensen), hvor både formand Jens Madsen, direktør Peder Skipper og Andelskassens personale gav udtryk for fortrøstningsfuldhed i forhold til fremtiden. Dog erkendte man, som citeret af Peder Skipper, at også Vammen Andelskasse var påvirket af de mange store ændringer i verden. 

’Der er i de seneste 10 år sket en utrolig stor udvikling i den måde, man driver pengeinstitut på, men for os er og bliver kunden det centrale. Peder Skipper,  75 års Jubilæumsskrift for Vammen Andelskasse’.

Andelskassens rolle i lokalsamfundet

Andelskassen var synlig i lokalområdet, og gjorde det muligt at hæve kontanter og blive betjent i en bank i gå-afstand for Vammen-boere. Men udover dét bidrog Andelskassen til et aktivt lokalliv. En overgang kunne man for eksempel afhente rundstykker i Vammen Klubhus søndag morgen – de skulle bare bestilles i banken indenfor åbningstiden i løbet af ugen. Det kan man da kalde service! Herudover støttede Andelskassen aktiviteter og investeringer i Vammen, med større eller mindre tilskud.

I 1931 nævnes sådanne tilskud første gang. Det bestod af et tilskud på 25 kroner, som man gav Vammen Folkebogsamling. I 1936 gav Andelskassen 15 kr. til dyrkuet, i 1946 bevilgede man 300 kr i tilskud til gadebelysningen, og i 1959 støttede man børnedyreskuet ved at bevilge 3 ærespræmier på 5 kr hver. Så – stort og småt, men til støtte af forbedringer til glæde for folk i Vammen.
Et andet eksempel på dén rolle som Andelskassen spillede, reflekteres i en bemærkning i et referat fra 29.marts 1960, hvor Repræsentantskabet fastsætter bogholderens årsløn til 5.000 kr. Kassereren blev hér bevilget 15 kr., hver gang han var på konditoriet for at udbetale pension til pensionisterne. Det var en rolle, som Andelskassen havde påtaget sig omkring 1960 (et præcist årstal foreligger ikke). Til gengæld fik de et ekstra honorar fra kommunen, hvoraf 15 kr blev bevilget til kassereren for at udføre den opgave.

Banken holdt også lokalerne åbne ved særlige lejligheder, fx når der havde været indsamlinger til Røde Kors på en søndag i oktober, sådan at åbning af raslebøsser og optælling af indsamlede penge kunne ske på samme dag, umiddelbart efter indsamlingen.

Vammen Andelskasse blev nedlagt i 2011

Området udviklede sig rivende i 2000-årene, baseret på computere, EDB og internet, og efterhånden også netbank. Banken blev trængt i konkurrencen. Andelskassen og Danske Andelskassers Bank blev sammenlagt. I kølvandet på dette, blev det i november 2011 besluttet, at Andelskassen i Vammen skulle lukkes. Det skete gennem en hurtig proces gennem november 2011, hvor bankens direktør fik at vide at Vammen Andelskasse skulle lukke i begyndelsen af måneden (få dage efter at han havde været ansat i 30 år), brevet til kunderne kom ud den 16. november og andelskassen lukkede den 28. november. Peder og Tove Skipper ophørte med at arbejde den 30. december 2011. Aktiviteterne blev i første omgang flyttet til Rødding, og efter cirka et år blev Rødding Andelskasse også lukket.