Vammen havde en manufaktorhandel i perioden fra 1955 til 2001, i Nørregade 8.

Vammens vaskeri ’Rekord Vask’ og manufakturhandel, Nørregade 8 sådan som det så ud i slutningen af 1990erne. Efter hun havde lukket butikken, drev hun vaskeriet videre..

I 1955 købte Else Hansen og hendes veninde et hus i Vammen for at udvikle det til en forretning og et vaskeri. Else havde været gennem en effektiv uddannelse hos Crome & Goldschmidt i Vejle. Veninden gik straks i gang med vaskeriet Rekord Vask, og Else begyndte at bygge butikken op i hjørnelokalet, mens hun arbejdede i kjoleafdelingen i Års Varehus.

Kombination af bredt sortiment og specialvarer

Efter 5 år vovede hun at opgive sit sikre job og blev fuldtids-butiksindehaver. To af husets stuer blev inddraget i butikken. Her blev der solgt tøj, inklusiv undertøj, samt garn, lommetørklæder og alverdens ting til tøj-reparation og hvad man ellers kunne bruge i det daglige. De forhandlede arbejdstøj af mange forskellige slags, inklusiv kitlerne, som personalet ved pensionistgården arbejdede i. Der var også ting udover det sædvanlige, såsom special-syede korsetter. 

Et livsværk

Else Hansen viede hele sin tilværelse til butikken, og lagde stor vægt på kvalitet. Hun ville gerne kende kundernes behov og smag, og hjælpe dem. 

Fotos fra artikel I Viborg Stifts Folkeblad om Vammen Manufakturhandel og Vaskeri, med indehaveren Indehaveren Else Hansen.

Kunderne var trofaste gennem mange år og støttede opmuntrende op omkring at hun kom i gang igen, da hun i 1991 var igennem et kompliceret benbrud. Efter at hun havde lukket butikken drev hun vaskeriet videre en tid.

Huset  på Nørregade 8, hvor Vammens vaskeri ’Rekord Vask’ og manufakturhandel havde til huse,  var matr.nr. 5æ og blev bygget af R. M. Rasmussen i 1925, 

 

 

 

Fotos fra artikel I Viborg Stifts Folkeblad om Vammen Manufakturhandel og Vaskeri. Indehaveren Else Hansen havde været butiksindehaver i 34 år og valgte at lukke butikken i 2001.