På mejeri-grunden var der ikke bare et mejeri. Der var også et kartoffelkogeri, hvor bønderne indleverede vognlæs kartofler til kogning og senere afhentning. Dét brugte de som foder til grisene. Byens frysehus blev opført i omkring 1947, og lå i en årrække også i tilknytning til mejeriet, så det var et travlt sted.

Muligheden for at fryse mad ned ændrede vores spisevaner

Muligheden for at fryse ting ned ændrede fuldstændig vores madvaner og opbevaringsmetoder. Vi kunne fx spise ‘friske bær’ udenfor sæson. Danskernes kødforbrug steg i disse år, blandt andet fordi det blev nemt at opbevare kød. Det første danske frysehus blev oprettet i 1943 på Møn. Der var godt 3000 i Danmark ved midten af 1950erne, hvor ca. ¾ af landhusholdningerne havde adgang til et frysehus.

Frysehuset var etableret på andelsbasis

Det foregik på andelsbasis – som mejerier, forbrugsforeninger og slagterier. Frysehuset fungerede sådan at hver husstand, som var medlem af Frysehuset, havde en boks. Man ansatte eller udvalgte en person til at administrere det, og så kunne man hente eller indlevere varerne på bestemte tidspunkter. Man stod man i kø og fortalte hende eller ham, som bestyrede frysehuset, hvad man skulle have, og vedkommende gik ind og hentede varer i fryserne.

Nogle af de Vammen-borgere, som kan huske hvordan det fungerede, beskriver hvordan ’frysehus-bestyreren’ gik rundt i en stor frakke med hat og tørklæder godt op omkring ørene, og når man havde afgivet sin bestilling eller afleveret den seddel hvorpå den stod, så stod man og ventede til det blev bragt ud fra kulden.