Vammen Sogns hjemmeside

Formålet med denne webside er at  at samle  historier, dokumenter, billeder og alt muligt andet om mennesker, huse, ejendomme, foreninger og  landskab i Vammen Sogn.

Forside: Vammen og omegn et godt sted at slå sig ned. 1998

Forsiden af pjecen

Der har været forskellige tilløb til noget lignende tidligere.

I 1998 udgiver Vammen Borgerforening en informationspjece med titlen: Vammen og omegn – et godt sted at slå sig ned.

Pjecen henvender sig primært til familier, som overvejer at slå sig ned på egnen eller netop har gjort det med det formål at udbrede kendskabet til Vammen By og Omegn.

Over 32 sider fortæller den om natur, beliggenhed, historie, foreninger, faciliteter og erhvervsliv.

Gå tur i Vammen:

Sct. Hansdag i 2019 fylder Jørgen Spanggaard 90 år og en lille gruppe sætter sig et mål om at lave en bog om Vammens historie for at fejre én af Vammens ældste beboere. Det bliver til bogen: Jørgens bog om at gå en tur i Vammen. 

Forside til Jørgens Bog

I tekst og billeder kommer bogen på 64 sider rundt i og omkring Vammen. Bogen kan ses ved at klikke på billedet af bogen her til venstre. Arbejdet med den giver også yderligere blod på tanden til en mere gennemarbejdet og grundig bog om Vammen og historien. Materiale til sådan én havde allerede dengang været undervejs i mange år.  Problemet med en bog om et sted, som ikke er fuldstændig udforsket, kortlagt og kulegravet, er dog, at før bogen overhovedet er udkommet, er den faktisk allerede forældet. Der er kommet en ny historie eller et retsdokument til.

Den erkendelse er den direkte årsag til, at du sidder og læser på denne hjemmeside nu. En webside er dynamisk og kan udvides i det uendelige – og det agter vi at gøre. Vi vil meget gerne have hjælp.  Vi vil gerne have endnu flere historier. I vores lille baggrundsgruppe vil vi gerne være flere.

Men vi vil også meget gerne have lov til at lægge din historie, billede, beretning, beskrivelse osv. ind som et bidrag til Vammens historie. Kontakt os!

 

Vammen på landkortet

På Wikipedia er dette kommet med: Vammen Sogn – Wikipedia, den frie encyklopædi

I Trap5, som udkom fra 1953 til 1972, omtales sognet således Vammen sogn | Trap 5 (lex.dk)

Her er et kort over Vammen sogn: Lokalområder

Kig dig omkring på siderne – der kommer hele tiden mere til.

Hjælpetropper

Siden laver ikke sig selv, men vi har rigtig god hjælp:

  • Leo Skov fra Mollerup er vores mand i maskinrummet, som har styr på opbygning af hjemmesider.
  • “HC” alias Henrik Christensen fra Ørum: “HC-Fritids-fotograf” (find ham på Facebook) tager mange billeder i lokalområdet, bl.a. fra drone. Han har leveret forsidebilledet, men vi kommer til at vise mange flere billeder fra hans kamera. Når der står “Foto: HC”  under et billede, kender I nu ophavsmanden.
  • “DSFL” kommer til at stå under en del billeder. Det dækker over Det kongelige Biblioteks fantastiske webside, Danmark set fra luften, hvor ganske mange billeder af gårde og ejendomme er lagt ind. Gå på opdagelse her
Persondatapolitik

Sådan en skal man vist ha’, når man offentliggør dokumenter. Så langt er vi desværre ikke kommet endnu. Sidder du derude og kan hjælpe os? På forhånd tak!