På Hybenvej lå der engang et lille hus, som i mange år blev kaldt Skyttekonens hus. I dag findes det ikke længere. Det blev revet ned i 1938, da ’Gujeseme’ Knudsen påtog sig opgaven. Senere blev grunden en del af det, man kendte som ’Brugsens have’. Men historien om huset og menneskene, der boede der, lever videre.

Et lille hus bliver til

Den 6. oktober 1877 købte Laust Nielsen en parcel af matrikel 30a som lå midt i Vammen by. Prisen var 600 kroner, og her opførte han et lille hus. Laust var født i Kvols i 1837 og gift med Karen Marie Jensen, født i 1848 i Øster Tørslev. Laust og Karen Marie mødte hinanden i Lindum og blev viet i Lindum kirke den 31. juli 1869. Sammen begyndte de et liv, der skulle vise sig at blive både arbejdsomt og prøvende.

Ved folketællingen i 1880 boede familien i huset med fem små børn. Livet var beskedent, men fyldt med aktivitet. I 1886 købte Laust yderligere et jordstykke (matr. 11k) og fik dermed status som husmand. Han arbejdede blandt andet som slagter og senere med agerbrug.

Laust var i flere år skytte på Tjele Gods. Det var herfra, tilnavnet opstod. For mens Laust var skytten, blev Karen Marie kendt i sognet som “Skyttekonen”. Navnet fulgte hende resten af livet.

Et liv med glæder og sorger

Laust og Karen Marie fik otte børn. Men tiden var hård, og fem af børnene døde som små inden de var fyldt 5år. En søn døde som 57årig, og det var kun to – Dorthea Marie og Anthon Michael – som overlevede deres forældre. Sorgen må have været tung, men hjemmet var alligevel åbent. Parret tog også to plejebørn til sig og opfostrede dem som deres egne.

Folketællingerne gennem årene viser et lille hjem med skiftende børneflok, plejebørn og slid. Det var et liv præget af nøjsomhed og pligt, men også af omsorg. Karen Marie passede hus og børn, mens Laust arbejdede – både på jorden og i sit virke.

Da Laust døde i 1912, 74 år gammel, blev han begravet på kirkegården i Vammen. Karen Marie stod nu alene tilbage. For at klare sig solgte hun jorden fra, men beholdt huset på Hybenvej (matr. 30c).

Sønnen, der sikrede hendes alderdom

I 1923 overtog sønnen Jens Peter Nielsen huset. Han var ugift og boelsmand i Fastrup, men købte huset, så hans mor kunne blive boende der sine sidste år. I sognet blev han kaldt Peter Skytte.

Jens Peter arbejdede først som karl på Norupgård, hvorefter han prøvede lykken i Amerika. Opholdet i Amerika blev dog kort, han rejste til Albion, USA 10. april 1905 men det fremgår at han kom hjem til Danmark allerede i 1908, og året efter købte en gård i Fastrup. Han døde allerede i 1929, 57 år gammel. Karen Marie overlevede sin søn og blev boende i det lille hus helt frem til sin død juleaften 1936 – 88 år gammel.

En avisartikel fra 1934 fortæller om hendes 86-års fødselsdag. Hun var da en kendt og særpræget skikkelse i byen – et menneske, som mange havde et forhold til.

Minderne om Skyttekonen

En af dem var Jørgen Spanggaard, der som barn blev sendt ind til Skyttekonen med mad. Han fortalte senere:

Hun havde kun én tand, og når børnene fik et stykke kandis, bed hun selv et stykke af med den ene tand, før de fik resten. Det var både lidt uhyggeligt og lidt særligt. Nogle gange havde hun æbler liggende på kakkelovnen – for nogle børn en sand delikatesse.

Man ser for sig det lille hus, den varme fra kakkelovnen, den ældre kone med det særprægede smil – og børnene, der både var nysgerrige og lidt ængstelige.

Afslutningen

Efter Karen Maries død i 1936 blev boet gjort op i Viborg. De to overlevende børn, Dorthea Lund og Michael Nielsen, overtog ejendommen og solgte den videre til Vammen og Omegns Brugsforening.

I 1938 blev huset revet ned. Det lille hjem, der havde rummet så meget liv, glæde og sorg, forsvandt fra Hybenvej.

Men historien om Skyttekonen – Karen Marie Nielsen – lever videre i fortællingerne. Hun var ikke en kendt person uden for sognet, men i Vammen satte hun spor. Hendes liv fortæller om nøjsomhed, tab, omsorg og værdighed i en tid, hvor livet på landet var både hårdt og enkelt.

Og selv om huset ikke længere står, er det stadig en del af byens historie.