
Billede (1923) af ejendommen hvorfra Johannes Bach drev et vognmandsfirma.
Matrikel 33a hvor ejendommen ligger bliver udstykket fra Chresten Bachs gaard i 1873, og den første der får skøde på ejendommen er Olaver Nielsen Strandbek. I 1881 køber byens beboere ejendommen, hvor man opfører Vammens første forsamlingshus. Forsamlingshuset brænder allerede i 1884, men det opføres igen og anvendes til forsamlingshus indtil 1914, hvor man bygger et nyt forsamlingshus på den nuværende placering tæt på kirken. På billedet nedenunder ses det gamle forsamlingshus.
Skorstensfejer, ringer og graver P. C. Kjærsgaard opførte en ny ejendom på grunden i 1922, hvor han med familie boede indtil de solgte til vognmand Johannes Bach i 1942. Johannes drev vognmandsfirma herfra sammen med sin søn Knud Bach indtil han solgte vognmandsforrretningen til Erik Linneman.
I 1984 købte Vammen og Omegns Andelskasse ejendommen, som blev revet ned og der blev anlagt en lille have til Andelskassen ( kaldet “Pederspladsen” efter daværende bankdirektør Peder Skipper).

Til højre på billedet ses Vammen Forsamlingshus omkring år 1912-13.
Tidslinie
Olaver Nielsen Strandbek, 1873 – 1874
1873: Skøde til Olaver Nielsen Strandbek den 28. januar.
Marcus Jensen, 1874 – 1881
1874: Skøde til Marcus Jensen den 21. april.
Forening til Selskabelighed (Vammen Forsamlingshus), 1881 – 1915
1881: Skøde til den af Vammen Byes Beboere dannede Forening til Selskabelighed den 14. juni.
Peder Kjærsgaard Lassen, 1915 – 1918
1915: Skøde til Peder Kjærsgaard Lassen den 5. august
FT 1916:
Peter Kærsgaard Lassen, 22/7 1889, ugift, husfader, snedkermester
Margrete Kærsgaard, 16/12 1858, gift, husmoder
Peter Hansen, 13/12 1884, ugift, snedkersvend
Peder Christian Kjærsgaard, 1918 – 1942
1918: Skøde til Peder Christian Kjærsgaard den 31. august.
FT 1921:
Peder Christian Kjærsgaard, 29/12 1874, Vammen, husfader, murer
Kristiane Kjærsgaard, 31/10 1873, Vammen, husmoder
Anna Kirstine Kjærsgaard, 22/1 1905, datter, pige i huset
Tekla Kjærsgaard, 4/12 1909, Batum, barn
Hilmar Kjærsgaard, 1o/1 1914, Vammen, barn
Marie Tekla Kjærsgaard, 23/5 1915, Vammen, barn
FT 1925:
Peder Christian Kjærsgaard, 29/12 1874, Vammen, husfader, murer
Kristiane Kjærsgaard, 31/10 1873, Vammen, husmoder
Tekla Kjærsgaard, 4/12 1909, Batum, barn
Hilmar Kjærsgaard, 1o/1 1914, Vammen, barn
Marie Tekla Kjærsgaard, 23/5 1920, Vammen, barn
Marie Vestergaard, 17/4 1846, Klejtrup, enke, rentenyder, alderdomsnyder
FT 1930:
Peder Christian Kjærsgaard, 29/12 1874, Vammen, husfader, skorstensfejer
Kristiane Kjærsgaard, 31/10 1873, Vammen, husmoder
Tekla Kjærsgaard, 4/12 1909, Batum, barn, husassistent
Marie Tekla Kjærsgaard, 23/5 1920, Vammen, barn
Niels Christian Thorsager, 17/12 1895, Vammen, skræddermester
FT 1940:
Peder Christian Kjærsgaard, 29/12 1874, gift, Vammen, husfader, skorstensfejer
Kristiane Kjærsgaard, 31/10 1873, gift, Vammen, husmoder
Johannes Bach, 1942 – 1980
1942: Skøde til Johannes Bach den 20. april
Johannes Bach, 28/6 1908 – 14/12 1979 bliver gift med
Nora Bach, 9/11 1909 – 19/5 1968, sammen får de en søn
Knud Bach, 3/2 1932 – 28/1 1975
1980: Skifteudskrift som adkomst for Karen Hjortkær Hansen m.fl. den 28. maj.
Else Marie Madsen og John Danielsen, 1980 – 1984
1980: Skøde til Else Marie Madsen og John Danielsen i lige sameje den 28. maj.
Vammen og Omegns Andelskasse, 1984 – 2011
1984: Skøde til Vammen og Omegns Andelskasse den 10. april.
