Hobrovej 77 – Husmandssted, foto fra 1948

Ejendommen ligger på matr. 11b, som er udstykket fra Fastruplund den 27/5 1899 og solgt til Carl Christian Pedersen.
Carl Christian Pedersen, kan vi fra folketællinger se, har boet som lejer på stedet tilbage til 1870. 

Stuehus og stald opført i 1880, lade opført i 1937, og svinestald/hønsehus opført i 1947.


Tidslinie


Fastruplund,   – 1900

Ejendommen har hørt under Fastruplund frem til 1900, hvor den blev solgt til Carl Christian Pedersen.

Matrikel 11 beskrives i sogneprotokollen 1806-1822 som ”En sandet lod nordøst for byen” (Fastrup) ejeren ikke opgivet, men sandsynligvis  Fastruplund. Ingen bebyggelse på daværende tidspunkt. (På sognekortet 1864-1881 ses ingen bebyggelse).

 FT 1890: Samme familie som køber i 1900, har måske boet der siden 1880, hvor ejendommen blev bygget, måske som fæstere/tjenestefolk under Fastruplund.

Karl Kristian Pedersen, 47 år, Husfader
Bodil Marie Pedersen, 45 år, Husmoder
Edvard Jens Peder Pedersen, 9 år, barn
Marie Charlotte Pedersen, 6 år, barn

Carl Christian Pedersen, 1900 – 1909

Skøde af 3/4 1900 fra Jens Severin Nielsen (Proprietær Fastruplund) til Carl Christian Pedersen

FT 1901: Matrikel 11b
Karl Kristian Pedersen, 58 år, Husfader
Bodil Marie Pedersen, 56 år, Husmoder
Edvard Jens Peder Pedersen, 21 år, slægtning
Marie Charlotte Pedersen, 18 år, slægtning

Aftægtshusmandskone Bodil Marie Pedersen dør den 8. januar 1905, 60 år gammel, og bliver begravet på Vammen kirkegård.
Bodil er født i Lauerberg Sogn, Galten Herred, Randers Amt, som datter af afdøde husmand Peder Pedersen og hustru Karen Marie.

FT 1906: Matrikel 11b
Carl Christian Pedersen, 63 år, Enlig,Husfader, Agerbrug, mælkekjørsel, Boelsmand
Kresten Kristensen, 29 år, Gift, Husfader, Murer (tilsyneladende svigersøn, da Marie Charlotte har skiftet efternavn)
Marie Charlotte Kristensen, Gift, 23 år, Husmoder
Claus Carl Kristensen, 2 år, barn

Carl Christian Pedersen dør som 92 årig den 1. oktober 1935, og bliver begravet på Vammen kirkegård. Carl Christian er født den 18. december 1842 i Hørby By og Sogn, Aalborg Amt, som søn af husmand Peder Jensen Thøgersen og hustru Inge Cathrine Chrestensdatter i Hørby. 

Jens Peter Nielsen, 1909 – 1929

Skøde af 2/2 1909 fra Carl Christian Pedersen til Jens Peter Nielsen

FT 1911: Matrikel 11b
Jens Peter Nielsen, 40 år, ugift, Landbrug
Lasmine Severine Nielsen, 23 årugift, Husbestyrerinde

FT 1916: Matrikel 11b
Jens Peter Nielsen, Ugift, 45 år, Husmand Jordbrug
Dorthe Marie Pedersen, 26 år, Ugift, Husbestyrerinde
Elly Camille Pedersen, 2 år, Barn

FT 1925: Matrikel 11b
Jens Peter Nielsen, 54 år, Husfader, Landmand
Gerda Agnete Margrete, 39 år, Husbestyrerinde

Ingvard Christiansen, 1929 – 1930

Skøde læst 20/9 1929 til Ingvard Christiansen

Otto Johannes Dollerup, 1930 – 1966

Skøde læst 26/3 1930 til Otto Johannes Dollerup (matr. 2d, 4g, 3i, 4l, 11b) kr. 20.500

Matrikel 11b, Fastrup By, Vammen (med selve ejendommen)
Matrikel 4g, Fastrup By, Vammen (Ved ejendommen)
Matrikel 2d, Fastrup By, Vammen (eng ud til Skals å)
Matrikel 3i, Fastrup By, Vammen (skovstykke i udkanten af Fastruplund skov)
Matrikel 4l, Fastrup By, Vammen (skovstykke i udkanten af Fastruplund skov)
Areal i alt 9,9721 ha (ca. 18 tdl.)

FT 1930: Matrikel 11b
Otto Johannes Dollerup,32 år, Landbrug
Anna Johansen Ohm. 29 år, Husbestyrerinde
Kristian Peder Nielsen, 11 år, Tjenestekarl (søstersøn til ejer)

FT 1940:
Otto Johannes Dollerup, 42 år, født i Vesterbølle, husmand
Ninna Dollerup, 38 år, Født Vesterbølle, Husbestyrerinde (søster til ejer)

Hugo Svarrer, 1966 – 1973

2/9 1966 skøde til Hugo Svarrer kr. 90.000

Aage Madsen, 1973 – 1990

13/1 1973 Skøde til Bent Johansen kr.165.000
12/9 1973 Skøde til Aage Madsen kr.212.000

Christian Bay, 1990 – 2006

27/9 1990 Skøde til Christian Bay kr. 600.000

Jens Jørgen Bay, 2006 – 

2006 Familieoverdragelse til Jens Jørgen Bay kr. 850.000