Vores landskab er formet af istiderne. Den seneste begynder at klinge af for omkring 20.000 år siden, hvor isen når frem til en linje, som går fra Bovbjerg i vest til Skelhøje syd for Viborg  og videre sydpå til Padborg. Det bliver til “højderyggen”, som skiller Øst- og Vestjylland.

Det er også udspringet for to af vores største åer, som starter nede i Tinning Krat ved Tørring. Skjern Å har ingen problemer med at komme af med vandet mod vest, hvor der ingen is er. Værre står det til med dét, der skal blive til Gudenåen, som ikke kan komme af med det smeltevand, som samles foran isranden. Det løber mod nord, men kan endnu ikke komme ud gennem Randers Fjord, så det må dreje af ved Fussingø og løbe mod vest gennem dét, der senere bliver til Skals Å-dalen og ud i dét, som bliver til Hjarbæk Fjord

Det er simpelthen “Gudenfloden”, der på denne måde strømmer forbi Vammen og har sin bred et godt stykke oppe i Nederby. Det har været et fantastisk syn at stå, hvor kirken er i dag, og kigge ud over en brusende flod på et par kilometers bredde. Vammen kunne have været en havneby!

Det bliver varmere, og isen mod øst smelter, så vandet kan løbe ud i Kattegat. Der opstår et vandskel ved Fussingø, og vores forholdsvis lille Skals Å, som udspringer i Birkemose ved Fussing Sø, følger i Gudenflodens fodspor og får en stor floddal at løbe i. 

Jægere og samlere kommer op sydfra i jagten på byttedyr. Urokser, rener og elge trækker, og hele egnen bærer spor af beboelse fra de tidligste tider. Temperaturen stiger yderligere, og havet stiger. Efter al sandsynlighed kunne Vammen igen være blevet havneby, da Litorinahavet bredte sig ind i de gamle ådale i Yngre Stenalder for 8.500 år siden. Hvor langt op fjorden gik, er uvis. 

Skulle I have lyst til at dykke længere ned i landskabet omkring Vammen, er der rigtig megen viden at hente i Axel Buscks artikel i Tjele på Langs årgang 2004:  Landskabet omkring Tjele Langsø.

Mellem Skals Å-dalen og Tjele Langsø + Vansø ligger mange gravhøje – og der har været endnu flere, som nu er sløjfede – og vidner om fortidige beboelser og begravelser. Der er bevaret 34 høje i Vammen Sogn ud af 112 lokaliserede; så næsten 2/3 er blevet jævnet. I pjecen Vammen og omegn skriver Anna og Jens Salhøj om Vammen-egnen i oldtiden

Sten-, bronze- og jernalder kommer vi tilbage til her på siden, men som appetitvækkere har Viborg Museum, som vi nu skal til at vænne os til at kalde “Museum Wibergis”, lagt et par undersøgelser fra Vammen-området frem: 

• Hjortdalgård – en boplads fra ældre jernalder: untitled (viborg museum.dk) (Klik Fn + pil for at komme til linket)
• Vammen – bebyggelse fra vikingetid/tidlig middelalder: 77_vammen_by.pdf (viborgmuseum.dk)

Der vil komme meget mere om Vammens forhistorie efterhånden, som vi får den gravet frem; men nu må vi hellere få bygget en kirke!