Vores landskab er formet af istiderne. Den seneste begynder at klinge af for omkring 20.000 år siden, hvor isen når frem til en linje, som går fra Bovbjerg i vest til Skelhøje syd for Viborg og videre sydpå til Padborg. Det bliver til “højderyggen”, som skiller Øst- og Vestjylland. Det er også udspringet for to af vores største åer, som starter nede i Tinning Krat ved Tørring. Skjern Å har ingen problemer med at komme af med vandet mod vest, hvor der ingen is er. Værre står det til med dét, der skal blive til Gudenåen, som ikke kan komme …Læs resten →
Vores landskab er formet af istiderne. Den seneste slutter for omkring 12.000 år siden, hvor isen når frem til en linje, som går fra Bovbjerg i vest til Skelhøje syd for Viborg og videre sydpå til Padborg. Det bliver til “højderyggen”, som skiller Øst- og Vestjylland. Det er også udspringet for to af vores største åer, som starter nede i Tinning Krat ved Tørring. Skjern Å har ingen problemer med at komme af med vandet mod vest, hvor der ingen is er. Værre står det til med dét, der skal blive til Gudenåen, som ikke kan komme af med det …Læs resten →
Velkommen til Vammen og stedet hér, hvor historierne om selve landsbyen starter. Her giver vi et overblik over Vammens udvikling gennem tiderne – helt fra istiden og op til idag. Vammens udvikling som landsby adskiller sig på mange måder ikke fra hvordan mange andre landsbyer og landområder udviklede sig i Danmark. Hér på disse sider, sætter vi denne udvikling i en sammenhæng.
Vi beskriver de seneste cirka tusind år i Vammen i fire afsnit. Man kan se dem som fire historiske epoker. Herunder giver vi blot en kort introduktion til disse fire epoker. Den første epoke kalder vi ‘Fællesskabets tid‘ (hér). Jorden var ejet af godserne, og landbruget blev dyrket i fællesskab. Bøndergårdene samlede sig i landsbyen, rundt omkring kirken, som i Vammen kan dateres tilbage til 1200 tallet. Skolen kom til cirka et halvt årtusind senere, og var knyttet til kirken, i og med at børn skulle lære at læse bibelen efter reformationen. I slutningen af 1700-tallet gennemførtes Danmarks største jordreform …Læs resten →
Vammen havde et rigt liv af butikker og virksomheder indtil tiden efter anden verdenskrig. Fra omkring 1950erne begyndte der så småt at ske en afvandring fra landbruget. Landbrugene blev generelt større, maskinerne erstattede heste og mennesker i meget af det daglige arbejde. Med andre ord blev bondesamfundet afviklet, og Vammen blev til en landsby, hvor mange mennesker boede, mens de arbejdede andre steder. Landbruget ændrede sig og gårde forsvandt I 1960 var befolkningstallet i Vammen sogn 820 borgere, og Vammen havde et rigt butiksliv og masser af mindre virksomheder. Der begyndte så småt at ske en afvandring fra landbruget fra …Læs resten →
I denne epoke udviklede gårdene sig som selvstændige landbrug. Bønderne ejede selv deres jorde. Fæstebøndernes og fællesskabets tid var forbi. Det blev selvsagt en tid med store omvæltninger, og gårdene blev gradvist flyttet ud på deres jorde. Billedet nedenfor fra ‘Gamle Vammen’ er ganske vist taget nogle årtier senere, men giver et godt indtryk af Vammen, som den lå mellem bakkerne og med indgangsvejen af jord, hvor man kom ude fra færgestedet over åen nord for Vammen. Bønderne kunne købe dén jord, som de dyrkede Dyrkningsfællesskabet havde været nødvendigt hele den tid, da bøndernes jord var ejet af godserne, …Læs resten →
Perioden kaldes ‘Fællesskabets tid’ fordi landbruget blev dyrket i fællesskab, og blev styret i fællesskab af Landsbystævnet. Gårdene lå samlet. Så kunne man bedre beskytte sig mod farer udefra. Kirken blev bygget i 1200tallet og var centrum i landsbyen. Fra midten af 1700-tallet kom skolen til. Det ældste Vammen omkring kirken og skolen Det ældste Vammen samlede sig omkring kirken, som blev bygget i 1200 tallet, som én af de cirka 2000 kirker der blev bygget i århundredet omkring 1100-1200. Kirken var en helt central institution for en landsby. Kirken og gudsdyrkelsen stod centralt allerede fra katolsk tid, men fik …Læs resten →
I årene omkring århundredskiftet udviklede Vammen sig til at blive den landsby, som vi kender i dag. Der var for alvor skub i husbyggeriet. Fra at være en landsby baseret på gårde og husmandssteder med små jordlodder, blev det til en driftig landsby med butikker, handel og håndværksmestre. Ude i det ganske land greb andelsbevægelsen om sig, blandt andet inspireret af engelske andelsbrugsforeninger. Denne udvikling havde også kæmpestor betydning for Vammen. Vammen Brugsforening fra 1888 Vammen Brugsforening blev stiftet i 1888. Den fik til huse på Grøndalsvej 7, som en ’Forbrugsforening’, med hovedvægt på foderstoffer og kolonialvarer. I 1902 flyttede …Læs resten →
